Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - II. Kystbyerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
umaadelig stolte af den. Den gamle engelsk-australiske befolkning,
som grundede dens velstand, er nu for størsteparten vandret heden.
De indfødte australiere, som følger efter dem, lider altfor ofte af den
selvgodhed, som er en frugt af selvtillid og uvidenhed. De lever et
liv i yderligheder, ligesom klimatet med sine pludselige overgange;
snart er de slappe, snart overspændte, snart døser de hen i sløvhed,
snart arbeider de med rastløs energi, overdrevne i alt, i arbeide som
i moro. De er ikke fri for at være grusomme. Den kraftige
angelsaksers voldsomme hidsighedsudbrud er her gaaet over til en
undertrykt ondskabsfuldhed, som er dobbelt saa farlig. Jo sintere en
Victoriamand — ja man’ kan gjerne sige en australier — bliver, desto
langsommere taler han, han haler ederne ud og stirrer ud for sig som
et vildt dyr, der er færdig til angreb. Et gadeopløb i Melbourne er
saa forskjellig som vel mulig fra en roiv i London eller Birmingham.
Det er forskjellen mellem en tiger og en løve. Den kry australier
føler en morderisk lyst. til at skyde eller stikke meget mere end at
slaa til sin fiende med næven.
Opdragelsen er selv paa de saakaldte latinskoler yderst verdslig
og den unge australier er en ren materialist. Religionen er dem i det
høieste en ting af udelukkende socialt værd, og dens indre stemme er
liam fuldsændig ligegyldig. Historie er ingenting for ham, og alt, hvad
ban ved eller bryder sig om England, har sin oprindelse i lians jalusi og
nysgjerrighed ligeoverfor London, hvis størrelse og vidundere altid er
ham en ærgrelse, naar nyankomne beretter om dem. Paa den auden
side er han nogenlunde fri for affektation, og i regelen begavet med
megen naturlig venlighed. De unge piger er i det hele som
mændene, bare mildere. Det er kun i Melbourne, de har tillid, til sin egen
smag og følger sine egne moder. Skjønt de er mere amerikanske end
engelske, savner de dog den duft af Paris, som (Jamerne i Boston,
New-York, Chicago og San Erancisco synes at liave med sig fra
fødselen. De er rastløse, energiske, ligetil, meget lidet snerpede og
vel skikkede til < at passe paa sig selv. Men sandheden er, at i
Melbourne, livor meget af det typisk australiske findes, meget ogsaa
er en andenhaands kopi efter den gamle civilisation. Det nære
forhold til England er vel grimden hertil. Strømmen fra den europæiske
civilisation samles her og truer med at give byen et kosmopolitisk
præg.
En ganske anden by og befolkning — og forskjellen synes stadig
at blive større — finder vi rundt kysterne af den eneste store havn
paa østkysten. En egte australisk elv, omgivet af bratte bakker, der
er ganske slidte af regnen, liar i talløse ukjendte aarrækker arbeidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
