Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - II. Kystbyerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
sig ned til den stadig synkende kyst og det blaa Stillehav. Havet
steg og steg og drev elvemundingen indover, indtil det, som engang
var de sidste mile at floden, blev en søhavn med tusen viger. Denne
piet, som var en helligdom for de indfødte stammer, blev det første
sted, der af englænderne benyttedes til forbryderkoloni.
Og noget af forbryderkolonien og forbryderen er der endnu i
Sydney — i de gamle slaveeiende familiers lovlige brutalitet og i
mange af efterkommernes uforbederlige hang til lovovertrædelser.
I mange tilfælde skabte de forviste sig formuer og naaede op i høie
stillinger, og det blev da bestandig opdaget, at de var transporteret,
bare fordi de havde stjaalet et brød eller havde jaget en hare. Man
opreiste nylig et monument for en konvikts søn. Engelske partimænd
underhandlede nylig med en anden i en vigtig konference. En tredje
viste for kort tid siden, at transportation ikke hindrede en månd i at
præsidere i koloniens lovgivende forsamling. Antallet af dem, der er
tradsporterede for at have stjaalet brød eller jaget harer maa have
været meget stort, og det er et paafaldende bevis for disse mænds,
medfødte ærlighed, at alle, som senere udmerkede sig paa en eller
anden maade, viste sig at være blandt dem.
Sydney er en fortryllende by; dets parke, som er anlagte midt
i byen, kan maale sig med verdens smukkeste. Naturen har her gjort
sit bedste. Den snoede havns blaa vande er allestedsnærværende.
Sollyset, der ofte synes at være evigt, kaster en straalende glans,
over det hele, og himlen er fin som i Athen eller Neapel. Man ved
ikke, hvad som er vakrest, enten alle disse mangfoldige bugte og vige
eller the bush, som omgiver byen. Og dog er det endelige indtryk
skuffelse. Ingen europæisk fabrikby har hæsligere forstæder. Steder
som Newtown og Enmon, Paddington og Glebe er dynger af
murstensbygninger, som i trøsteløs goldhed kan maale sig med selve
ørkenen i landets indre; aldeles blottede for trær og grønt virker de
ganske beklemmende paa sjælen og kvæler hvert instinkt, hver drift
mod naturlig renhed og skjønhed. Den vindesyge huseier hersker
her i sin laveste og lumpneste skikkelse. Byen er fuld af bakker,
og gaderne klatrer og snor sig som slanger. De to sommermaaneder
er utaalelige for støv og hede eller lav, trykkende, overskyet himmel.
Befolkningen har ikke Melbournefolkets rastløse energi. De tager
sig det lettere. Der har ikke været noget mirakuløst med Sydney
paa nogen maade. Den har vokset lidt efter lidt og er først i .de
sidste aar begyndt at høste frugterne af den voldsomme centralisation.
Ny-Syd-Wales er omtrent 310,000 kvadratmil, eller seks gange saa
stor som England, og har ved jernbanesystemet kun udløb gjennem
denne ene havn.
Den naturskjønhed, som omgiver byen, er for storartet til ikke
at gjøre indtryk selv paa den sløveste og virker ogsaa paa
Sydneyboen, og det varme, slappende klima virker endnu mere paa ham.
Søndagen blir mere og mere europæisk. De offentlige gallerier er
aabne; der holdes koncerter og foretages endeløse landture omkring i
havnen og til forlystelsessteder; roning og seiling i alle slags yachter
er en yndet fornøielse, og befolkningen arter sig mere og mere som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
