Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - III. Kultur og selskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
australiske. Queensland ser ikke Sydneys Dcdly Telegraph, og
nordenfor Moreton Bay ser nian ikke The Courier, men hver endestation af
øst-vest-banen har sin egen avis. Det samme er næsten ogsaa
tilfældet med ugeudgaverne af dagbladene, der sendes ud til stationerne
i the bush. The Australasian, Argus’s ugeudgave, kjæmper endnu
for at fastholde sin udbredelse udenfor Victoria, der var opnaaet af
en tidligere redaktør, men som det nu stadig gaar nedover med i
mindre dygtige hænder. The Queenslander, Brisbane Couriers, nye
udgave, har havt samme skjæbne og svinder nu mere og mere til lokal
betydningsløshed.
Et lykkeligt sammentræf af omstændigheder lod rummet aabent
for en ypperlig chance.
Og denne chance greb en genial månd, Australiens eneste
journalistgeni, med en dyb intuitions hele energi. I begyndelsen gik det
jo temmelig smaat, men senere tog foretagendet fart, og Bulletins,
ankomst er nu en begivenhed i alle kystbyerne fra Port Darwin til
Perth og ligeledes paa Ny-Zeland. Dette blad er nationalt i en meget
dybere og sandere betydning end det engelske Punch, eier er et society
organ og ingen indflydelse har udenfor de sterkt begrænsede høiere
klasser. Men Bulletin er en skræk for Australiens parvenuer, der
lader, som de ikke ved om det, mens dets øgenavne gaar fra mund
til mund. Sir Samuel Griffith, som har lidt mere end nogen anden
politiker under dets ikke altid retfærdige satire, indrømmer selv, at
læsningen af det er ham en nerverystelse. Den simple arbeider bruger
sin sidste skilling til at kjøbe sin Bulletin, og selv i de høieste kredse
er det en selvfølge, at man læser det.
Hvad har været aarsagen til denne forbausende succes? Eor det
første Ar c hib aids geni, som skabte det, og som forstod ikke blot
selv at skrive sine uvurderlige bidrag, men som ogsaa vidste at trække
til sig alt, hvad der var at opdrive af litterært talent i det nye land.
Hans avis blev ogsaa det eneste talerør for originalitet i australien.
Republikanisme krydret meel socialisme, fiskal beskyttelse som et
middel til at opnaa det første, og hensynsløs satire over al autoritet som
et middel til det sidste — dette har været dets „politik". Men det
har ogsaa sine skyggesider, og de kan blive alvorlige nok i et blad,
der udøver en saa mægtig og vidtgaaende indflydelse.
I Australien staar enhver i fare for at danne sig falske idealer;
man har i regelen sine øine vendte mod nordøst. De ser paa Amerika,
som den store forkjæmper for moderne civilisation. Og som Amerika
er, saa vil og Australien blive. En sørgelig misforstaaelse! Amerika,
„det seirende demokratis" land, er det land, hvor svælget mellem de
enkeltes luksus og millionernes elendighed er dybere end noget
andetsteds i verden. Nei — hvis Australien ikke kan gjøre det bedre end
Amerika, lad det da hellere holde op at kjæmpe for demokratiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
