Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - III. Kultur og selskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
merkantile sjæl. Derimod nyder dette blad anseelse for en slags
„gammelverdens" hæderligbed og ansvarsfølelse, der ikke er nden
socialt værd i disse tider. I det hele og store er alle liberale nu —
det vil sige alle, som har noget at betyde — og kan man bare finde
en beskeden og moderat form for sit specielle standpunkt inden
praktisk liberalisme, saa vil man vinde gehør hos de „alvorlige", og deres
støtte er altid værdifuld. Det er ikke for ingenting, at disse
godtfolk gaar i sorte frakker og holder familieandagt og anser sig selv
for verdens moralske salt.
The Age, den førnævnte Argus’s rival, er det eneste australiske
dagblad, som har et virkelig stort abonnentantal (over 80,000). Det
er ogsaa Melbournes og hele Victorias talerør. Enhver dyd og enhver
last i dette eiendommelige aristokrati gjengives her med en klarhed
og eftertryk, som enten vidner om et merkeligt instinkt eller om en
grundig hensynsløshed. Kanske er den lidt af begge dele. Hele den
voldsomme protektionistiske bevægelse blev af dette organs behændige
ledere inddraget i partipolitiken, og The Age stod med palmer i
hænderne, da protektionismen var gaaet af med seieren. Dette blad
forstaar i særegen grad at lytte til stemningerne i befolkningen, giver
ethvert parti sit, holder øie med, hvem der er den sterkeste, og ved
altid at holde sig selv oven vande.
Meget forskjellig var Sydney Daily Telegraphi demokrati; den
gik den lige vei og var ved ærlige midler ifærd med at opnaa en
lignende magt i Ny-S}rd-Wales, men søgte samtidig at være en
opdragende magt. I mange aar havde dette blad hensygnet under
misstyre, mens den lod sin rival The Herald regjere. Men da det var
paa det allerlaveste, faldt det i hænderne paa et lidet parti af
seces-sionister. De gjorde et nyt blad ud af det med det samme. Aabent
og uforbeholdent liberalt stillede det sig i spidsen for det nyfødte
fremskridtsparti og kjæmpede for organisation og reform. Det blev
Australiens mest læselige blad og organ for den yngre generation i
moderkolonien. I den første heftige kamp mellem protektionisme og
frihandel, drog Telegraph nytte af Heraids forsigtighed og blev den
seierrige bannerfører for det gamle fiskalvæsen. I dens spalter, der
var aaben for begge partier, saavelsom for det tredje, der ansaa
frihandelspartiet og beskyttelsespartiet for lige døve for arbeidernes krav,
— udkjæmpedes denne strid.
Dagbladene i de andre kolonier er saa lig de her nævnte, at de
behøver ingen nærmere omtale. Man skulde have troet, at den
rastløse politiske energi i Queensland skulde have frembragt noget
originalt og friskt inden journalistiken, men dette har ikke været tilfældet,
og Brisbane forbauser endnu de nyankomne med at eie en eneste
two-penny morgenavis. Men The Courier har altid gaaet fremad, og
enhver ny fase i befolkningens ønsker og krav liar her altid fundet
et mere eller mindre tilfredsstillende udtryk.
Men er der da intet i hele Australien, som er eiendommeligt for
landet? — Intet, som findes bare her og intet andetsteds? Nei —
det er ikke nok med, at alle disse dagblade er enten blotte kopier
eller variationer af Londoneraviserne, men dertil kommer, at deres
udbredelse er sterkt begrænset, saa de ikke i nogen betydning kan kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
