Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Dons: Pagesange - I. Ridderen synger - II. Prinsessen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Strøg det min pande, jeg maatte jo følge
kasted mig blindt i din favn —
lad nu en duftende sommernatsbølge
flyde saa sagte, kaldende tyst
ind, hvor hun sover,
lægge sig om hendes hvide bryst
med længselens vuggende vover!
Det dugger herude i natten.
Der sänk en perle
i rosen ned,
den skjælver og bøier sit hoved
og gjemmer sin kjærlighed.
Natten er stille, drømmende blød
som et smil om din mund, naar du sover;
dens aande gaar svulmende sterk og sød
fra blundende blomster udover.
Løvet hvisker, hvor duggen falder,
mørket glider i lindeduft,
roserne drømme i natteluft —
min rose, hør natten kalder!
Tusinde smaarøsters dirrende klang
hvisker herude i nattens fang,
gaar dig imod
paa duggede strømme,
stryger dit kind og fylder dit blod
og blander sig i dine drømme.
Gir jeg dig bud i hver bankende draabe,
svarer dit hjertes slag, —
elskede, natten slaar om os sin kaabe,
og end er det længe til dag!
II.
Prinsessen.
Der lyder ei sang i den stille kveld,
der lyder kun dæmpet klage
fra evig rislende kildevæld
efter lange sygnende dage.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
