Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Dons: Pagesange - Forspil - I. Ridderen synger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Tænkte derpaa hel meget,
tænkte derpaa til næste vaar;
da kom der en statelig heiler
tilhove til kongens gaard.
Stod der saa gilde og glade —
han blev hos sin brud den sommer kort.
Da høsten drog over lande,
da reiste den brudgom bort.
Prinsessen sad i sit kammer,
lod hente den smaadreng fra kongens gaard:
„Du synge mig atter din vise,
nu sagtens jeg den forstaar."
Svarede kongens smaadreng:
„Saa gjerne jeg sang jer min bedste sang,
men nu maa I intet bede,
jeg har forglemt dens klang."
I.
Ridderen synger.
Dunbløde nat, som dit tæppe har bredet
ud over blomsternes drøm,
skjærsommernat, som din aande har spredet
ud i en duftende strøm,
skyggende skumring og hældende kveld
løste de lokkende længslers væld,
solstraaler sluktes saa røde.
Da gik der brand i mit bankende blod,
sommernatsvovens tungtaandende flod
kaldte mig hid til dit møde!
Deilige nat, som min længsel har vugget,
seet saa ofte mit savn,
drømmende nat! saa tidt naar det dugged,
kaldte du fjernt paa mit navn!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
