Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Dons: Pagesange - III. Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Hei hop. afsted min skummende hest,
som du evner bedst,
saa jorden dig fyger om hoven!
Hjemme paa slottet de laver til fest,
men jeg rider ude i skoven.
Hurra min hest, det er bryllupsdag
vel for mine sommere atten!
Og nu vil vi fare med hast og jag,
og ikke imag,
— vi kan jo hvile til natten!
Fra slotstaarnet lyder der klokkeklang.
min bryllupssang,
pauker og trommer — fanfare:
Jeg rider idag for sidste gang,
hu hei, det er deiligt at fare!
— Se nede paa veien, to og to
rider de ind over slottets bro,
det er gjæsternes festklædte skare.
Men spør du, min smaadreng, hvem brudgommen er,
om jeg har ham kjær,
da ved jeg ei noget at svare!
Jeg er bed, jeg er varm,
blodet det banker saa haardt i min arm
og det brænder som ild mig om kinden!
Snart skal jeg age som frue i karm.....
jeg løsner min kjol og jeg blotter min barm
og lader den kjøle af vinden.
Frit vil jeg ride min sidste færd
med sol over alle veie!
Det har jo dog nogen vegt og værd,
det eneste liv, man skal eie!
Kan det da ødes og spildes saa let,
som grenen feier min fløielsbarret
med part af min brændende pande?
Aa, den som blot kunde græde sig mæt,
eller vandre afsted til ens fod blir træt
og gi emme sig langt af lande!
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
