Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Dons: Pagesange - III. Bryllup - Joh. L. Alver: Om jordens befolkningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Mindes jeg end min brudgom,
hvor mildt den lød
hans stemmes klang,
som var hvert ord og hver tone
en vuggende elskovssang.......
Mindes jeg end hans øie,
hans læbers smil, hans læbers glød.....
Og nu er en anden dernede!
Christ give, jeg ogsaa var død!
Min længsel, min fred skulde være hans favn,,
min himmel hans øie, min drøm hans navn,
og kalder min lykke, og klager mit savn,
hans røst skal mig altid svare!
Afsted, afsted, —
page, se til, at du følger med,
idag vil vi ingen spare!
Hei hurra idag, min liden smaadreng,
prinsessen er ude at ride!
Og du skal faa rede min brudeseng
med bolstere blaa og med silkehæng
for mig og ham ved min side!
Yilhelm Dons»
Om jordens befolkningsforhold.1)
Troen paa menneskeslegtens ubegrænsede fremskridt, haabet om
en uendelig fuldkommengjøreise har til alle tider havt sine forfegtere
i enkelte mænd. Tildels er en saadan tro og et saadant haab blit
næret gjennem kortere tidsperioder af hele nationer.
Henimod slutten af det 18de aarhundrede, da en ny humanitetens
æra syntes at begynde, udbredte pludselig en begeistret sterk tro paa
menneskeslegtens fremtid sig over verden. Ikke blot den tankeløse
mængde, men mænd med stor erfaring, skarp tænkning og
iagttagelsesevne, drømte om perfektibilitet og stadigt fremskridt. Ikke blot den
sangvinske ungdom, men sindige oldinge haabede paa en kommende
Væsentlig efter W. E. Gre g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
