Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Om jordens befolkningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
■dyriskhedeii ved at være sammenknyttet med vore sterkeste og mindst
selviske følelser, og som derved forædles saaledes, som driften til at
-spise og drikke aldrig kan forædles, og i en grad, hvortil øiets og
ørets nydelser kun ved langvarig og høi kultur kan forædles. Og
dog skulde denne trang, som ligger til grund for selve livsprincipet,
som i vid udstrækning er sammenknyttet med menneskets ædleste og
ridderligste følelser, som naturen uadskillelig har forenet med den
hellige moderglæde, den skulde være den eneste, som maatte
tilintetgjøres, hvis vi vil leve i fred eller uden bekymringer! Siger naturens
love dette? I saa fald taler de et sprog, som er ganske ekseptionelt,
og som i dette tilfælde, og kun i dette tilfælde maa fortolkes i en
„ikke-naturlig" betydning. Er der noget andet tilfælde, hvori naturen
paa den tydeligste og mest bydende maade siger: „Du skal gjøre
dette," og paa samme tid ligesaa bydende: „Hvis du gjør det, skal
du blive straffet som i andre tilfælde kun de straffes, der krænker
mine love?" Man kjender intet analogt tilfælde.
Ovenstaaende betragtninger synes uimodsigelig at pege henimod
<den slutning, at Malthus’ logik, saa skarpsindig og rigtig den end er,
dog er vildledende, fordi den er baseret paa utilstrækkelige og
ufuldstændige præmisser; at der ved siden af de positive og preventive
modvirkninger mod overbefolkning, som han har gjort opmerksom paa,
eksisterer fysiologiske hindringer, som er undgaaet hans opmerksomhed,
og som vil vise sig kraftige nok til at fuldføre den gjerning, de har at
gjøre; at der eksisterer naturlige love, som virker til at modificere og
forminske den menneskelige frugtbarhed, i samme forhold som
menneske-slegten skrider frem i virkelig kultur, i moralsk og intellektuel
udvikling; og at disse love, medmindre vi selv lægger dem hindringer iveien,
vil have rigelig tid og rum til at fuldføre sin gjerning, længe før den
endelige krise, som den malthusianske theori har lært os at frygte,
indtræder.
Hvis en enkelt ø af begrænset udstrækning og allerede passende
befolket, Storbritannien f. eks., blev absolut isoleret fra hele den øvrige
verden, enten af naturlige aarsager eller ved menneskenes love, er det
klart, at i en forholdsvis kort tid vilde befolkningen øve et tryk paa
eksistensmidlerne, og enten forøget dødelighed eller forøget savn og
nød paa grund af en stigende anvendelse af en preventiv foranstaltning
mod befolkningsforøgelse maatte blive resultatet. Men intet land er
saaledes absolut isoleret, og der kan ikke opstaa nogen tilnærmelse
til en saadan isolation, undtagen paa grund af menneskelig daarskab,
ligegyldighed eller uvidenhed. En saadan isolation og absohit
udelukkelse fra udbredelse, som vilde gjøre den malthusianske theori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
