Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Om jordens befolkningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
som i Frankrige og kos nogen keltiske nationer. Men i alle tilfælde,,
saalænge landet er der, og adgangen til at naa det er tilstede, ligger
hindringen kun hos mennesket selv, og man har ingen ret til at ta.le
om „befolkningens tryk paa eksistensmidlerne".
Menneskeslegtens udbredelse forhindres dernæst ogsaa ved, at
fiendtlige nationer undertrykker hinanden og gjensidig hindrer
hinandens udbredelse; men denne hindring kan beseires ved fornuft og
kraftig energi, og den skriver sig i ethvert tilfælde ikke fra naturen,
men fra mennesket selv. Det samme er tilfælde med hindringer, som
har sin grund i menneskelige love, i indskrænkninger med hensyn til
udvandring og kommercielt samkvem; saadanne hindringer kan ingen
falde paa at kalde naturlige.
Det maa altsaa ansees for bevist, at selv om man indrømmer, at
Malthus’ præmisser er fuldstændige, og at hans logik er uangribelig,
kan der ikke blive nogen nødvendig mangel paa føde eller noget
befolkningens tryk paa eksistensmidlerne, førend den hele jord er
befolket indtil grænserne for dens produktive evne, eller førend alt
brugbart land er taget under dyrkning, og at derfor enhver elendighed,
som skriver sig fra befolkningens tryk paa eksistensmidlerne, og som
kan vise sig før den tid, maa have sin grund i menneskelig
kortsynethed og mangel paa energi. Hvis menneskene var forstandige og
udviklede nok til at forstaa sine interesser og følge dem, at se sin pligt
og at gjøre den og at hjælpe sine mindre dygtige brødre til at gjøre
det samme, hvis der blandt os var en gjennemført frihed, almindelig
fornuft og godhed, kunde menneskeslegten formere sig uhindret, hvis
den bare vilde udbrede sig uhindret. Hvis der tages forstandige
foranstaltninger, vil det tryk af befolkningen paa eksistensmidlerne og
den dermed følgende elendighed, som Malthus erklærer for at være
stadig uundgaaelig, være umaadelig langt fjernet fra vor tidsalder,
hvorom følgende omhyggelig samlede fakta vil give en forestilling.
Intet land er befolket til den yderst mulige grænse for dets
produktion af tilstrækkelige eksistensmidler. Men der er to eller
tre lande i Europa, som kan ansees for at nærme sig til denne
grænse, og vi kan derfor tage disse som basis for vore
sammenligninger. Et af disse, Belgien, har et klima, der ingenlunde kan
ansees for misundelsesværdigt, og en jordbund, der oprindelig og i
mange dele er det modsatte af frugtbar; et andet, Lombardiet, har
en naturlig rig jordbund, et varmt og drivende klima og rigelig
fugtighed. Nogen af Schweits’ kantoner underholder saa stor og
lykkelig og vel ernæret befolkning, som nogensteds kan findes, f. eks.
Zürich, Appenzell, Argau og Thurgau. Af disse vil vi vælge Zürich,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
