Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. Tambs Lyche: James Russell Lowell
- II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
aske frihedens nye’ alterflammer og gjør deres tro til vor aands
fængsel.....
Nye tider bringer med sig nye pligter. Tidens gang gjør gammel
dyd og ret til last og falskhed. De maa stadig frem og op, som vil
holde skridt med sandhed. Fremtidens porte kan vi ei aabne med
fortidens nøgler."
* *
*
Man vil have klart nok seet „radikaleren", men vil have merket
tillige, hvorledes hans religion og radikalisme, hans tro og politik
blander sig sammen og er ikke til at skille ad. Han vilde selv
be-negte, at de kan skilles ad.
Endnu tydeligere kommer dette frem i to andre digte, hvor hans
socialistiske tendenser kommer noget tilorde. I det første har vi en
parabel, hvor Jesus vender tilbage til jorden for at sé, hvorledes hans
ord følges. Han finder allevegne sine billedstøtter og storartede kirker
reiste til hans ære, men reiste midt iblandt et sukkende, undertrykt,
af fattigdom og elendighed ødelagt folk, og udgjørende en del af en
samfundsorden, der er bygget paa en alt høiere liv berøvet masse.
„Er det paa den vis," udbryder han, „at I tjener mig, bygger eders
troner og altere paa knuste hjerter og krummede rygge, og tror I det
kan bestaa, der hviler paa slig en grund?" Saa sætter han en
arbeids-mand med sjælløse øine, med furet ansigt og bøiet ryg iblandt dem og
siger: „Se her hvad billeder I har skabt af mig."
Det andet digt, „Sir L ann fall", er et af hans populæreste,
vakkert i fonn og sætning, saavelsom i tanke og ide. Det er hygget
paa et gammelt sagn. Sir Lannfall, en rig og stolt adelsherre, gjør
et løfte om at søge og finde „den hellige kalk", hvoraf Jesus drak
aftenen før sin arrest, og som er begavet med vidunderlige kræfter.
Ung og stolt drager han ud i verden paa sit togt. Ved slotsporten
slænger han koldt og sympathiløst en guldslant til en tigger. Aarene
gaar i forgjæves søgen, til Sir Lannfall atter vender hjem til sit eget
land uden den hellige kalk, hvidhaaret og i mellemtiden berøvet al sin
rigdom og alt sit eie. „Han bærer ei længer hovedet paa sin skulder,
men dybt i sit hjerte." Og da han atter møder tiggeren, deler han
ei alene med ham hvad han har, men modtager ham med en broders
ømhed og medlidenhed. Da forvandles tiggeren til Jesus; thi „hvad
I har gjort imod en af disse mindste, det har I gjort imod mig", og
forklarer, at det sande altersakramente feires hvorsomhelst et menneske
i kjærlighed deler med et andet, eller giver af sit eget hjerte
sympathi og ømhed. Der brydes brødet og der skjænkes vinen, — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0458.html
