Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: James Russell Lowell - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
der alene. Kun der har vi det rette samfund s -sakramente (som det
heder paa engelsk).
Sagnet er simpelt nok; men Lowell har af det skabt et virkelig
deiligt lidet digt, fuldt af vaarfriskhed og virkelig poesi. Der er to
beskrivelser der af vaar og vinter i Ny-England, som det næsten er
synd ikke at kunne gjengive i det friske, malende sprog. „Hvad er
vel saa deiligt som en junidag," heder det; „da, om nogensinde, har
vi fuldkomne dage. Himlen bøier sig lyttende over jorden, prøvende
om dens strenge er stemte. Enten vi ser eller lytter, hører vi livet
mumie eller ser det glitre. Alting smiler, alting er opadstræbende.
Det er saa let for hjertet at være rent og godt nu, som det er for
himlen at blaane, for græsset at grønnes; det er den naturlige vis at
leve paa." Og i vinterbeskrivelsen har vi et prægtigt lidet ordbillede
af en overfrossen fjeldbæk; „den byggede sig et tag, hvorunder den
kunde bo velforvaret vinteren gjennem. Den hele nat lang under
stjernernes isglitrende lys hvælvede den buer og strakte bjælker . . . ."
ni.
Lowell har givet os en hel del ypperlige skildringer af
Ny-Englands foranderlige og farverige landskab, — prægtige smaa ordmalerier.
Der staar i hans digte store, deilige egetrær og snedækkede graner,
mellem hvis mørkegrønne grene det hvirvlende snefog glitrer og funkler
som millioner diamanter. „Hver furu, ener og gran har
hermelins-kapper kosteligere end kongers, og den fattigste kvist paa piletræet
var tommetykt belagt med funklende perler." Solskin strømmer
gjennem hans digtning, saa varmt og rigt, at en drømmer sig liggende paa
græsvolden med den gyldne, skjælvende, milde luft om sig. Der er
regnveir med draabernes monotone, uhyggelige plasken. Der er sne
udenfor ruderne, rig, blød, fyldende luften, saa deilig hvid mod de
grønne graner. „Gud skaber slige nætter, hvide og stille; saa langt
du kan se og saa vidt du kan tytte bare maaneskin og sne over
bakker og marker, bare stilhed og glitren."
Ofte er naturligvis landskabet blot rammen for „et ansigt, der
gjør lyset lysere og sender solskinnet tilbage med øget glød og varme",
eller for „en skabning, det er som at indgaa i Guds rige bare at se
paa".
Lowell er i det hele prægtigt menneskelig og naturlig, fuld af
sympathi for alt i naturen, med evne til at paaskjønne hvad andre
passerer upaaagtet. Han har mangfoldige smaa skildringer af
Ny-Englands folkeliv, — der ved sin simpie naturlighed og emnets
karakter minder om Bjørnsons digte og fortællinger, — skildringer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
