Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: James Russell Lowell - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
siger han igjen, „skylder vi staten troskab,, men vor første
troskabs-pligt er mod de følelser, Gud og naturen har nedlagt i vort bryst."
Mod presterne og theologerne vender han sig med: „Hvem er I,
der af eders afgudsbogs to perme vil bygge et bur for den levende
Gud," og „ei fatter I hine fjelde og haves orgeltoner, der kommer
ned til os fra de jødiske profeters læber, om I tror deres hjerner helt
tømte den Eviges aand og gav os til sidste stavelse af hans ord."
Atter og atter hører vi, at „troskab mod Gud er troskab mod vore
brødre", og at „det er himlen, der maa komme til os, ikke vi, der
vil gaa til den".
Han advarer konservative baade i religion og politik om, at
„hvorsomhelst tanken stænges ude, der er der ingen tryghed mod den", og
mener, at „maaske den dybere gaaende tro vil se mere af Gud i den
haardnakkede tvil end i den barnetro, der meningsløst og blindt holder
fast ved alt, der er blevet den givet".
Ofte bliver hans digte til radikalismens raab til hans folk om at
rive sig løs fra fordomme, aabne øine og sind, og lade det nye liv
og den nye tanke vinde indpas iblandt dem. „Kom bort fra gamle
tanker og vante veie, før du forvandles til en kold krystal, som det
nye liv og dets ideer kan knuse, men ikke forme og danne." Og i
et vakkert lidet digt heder det til alle, der modsætter sig eller lukker
øinene mod den nye dag: „O, I som bor i dybe dale, famler ned i
mørke, tror I lyset ei tør skinne over fjeldets kamme paa de store
vidder, fordi det end er mørkt hos eder; tror I Guds verk staar stille,
blot fordi I dovent folder hænderne i skjødet."
Det er ei alene dogmer og fordomme, Lowell søger at rydde af
veien; han søger og at bryde de nationale, de provinsielle mure, der
skiller hans folk fra den store verden udenom. Han er patriot, men
kosmopolit tillige. Han elsker sit fædreland saa høit, at han ønsker s&
det delagtiggjort i al verdens liv og kultur. Han kjæmper imod den
trange, fædreiandsfarlige patriotisme, der vil lægge kinesiske mure om
landet. Han ser sine landsmænds feil og svagheder. Han ser og
føler dybt den livets tranghed og nøgne enkelthed, puritanismen havde
skabt. Han ønskede yankee-karakteren opblandet med lidt fransk
livlighed og gladhed, med tysk ro og dybsind. Han fandt godt og stort
overalt i verden, og han tvang sit folk til at se ud over egne grænser.
Han bragte sine samlede kunstskatte hjein til det fra sine reiser og
tog det med sig, hvor han gik. Han søgte at give det andel i
verdenskulturen og gjøre det til en ny og uafhængig magt deri. Han vilde
laane og tilegne sig fra alle kanter, og haabede en dag at kunne
betale tilbage i amerikanske, aandsvarer, der med glæde vilde tages i
bytte i, Paris og Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
