Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. A. Kennedy: Nutidens drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46(5
Det kande næsten være umagen værdt at kjede læseren, om
man for et øieblik kunde afklæde spørgsmaalet om dramaet dets
krigerske udseende for at kunne studere øieblikket« retning,
saavidt det er muligt at rydde afveien alle uvedkommende ting og
personlige spørgsmaal, og forsøge at fatte den kunstneriske kurs i
en tilstand, som tætpaa har fordoblet antallet af vore West-end
theatre i løbet af de sidste femogtyve aar og saaledes bemægtiget
sig pressen, at man i sæsonen neppe kan finde tre paafølgende
num-mere af en eneste avis, uden at der findes en tlieaternotis i en
af dem.
Et vigtigt hensyn ved betragtningen af dramaets tendenser i en
hvilkensomhelst tidsalder er vedkommende tidsalders taalmodighed til
at høre efter. Ser man over theatrets historie, finder man, at denne
visselig har taget af, og i mine øine i voksende grad.
Athenienserne i det 5te aarhundrede før Kristus var mønstere paa
theatergjængere. Naar man undtager den kritiske minoritet, kom de
ikke med indvendinger mod noget, undtagen mod at mindes om nationale
hjemsøgelser. De likte stykker, som var dybt religiøse, og de likte
stykker, som var blasfemiske paa en vittig maade. De havde intet
imod saadanne uhyggelige dramaer som f. eks. „Eumeniderne", som
bogstavelig skræmte dem, saa de flk krampe, eller usømmelige
komedier som „Lysistrata", som visselig maa have faaet dem til at
rødme. Og deres taalmodighed var uudtømmelig; ved de „store
Dionysosfester" fremførtes offentlig ligesaa mange stykker, som der
paa en nat spilles i hele London, og det atheniensiske publikum sad
paa stenbænke under aaben himmel fra daggry til mørkets frembrud,
og, som det ser ud til, undertiden endnu længere, og saa dem alle
tilende i løbet af omtrent tre dage.
Vor egen taalmodighed til at høre efter er betydelig tyndere end
som saa, og herfor er der en tydelig grund, som fortjener et øiebliks
betragtning, da dens indflydelse paa vore dages theatergjængere, oin
end indirekte, er meget vigtig; den adskiller os skarpt fra alle andre
tidsaldre, i hvilke dramaet har været dyrket.
Bogtrykkerkunstens afløsen af afskrivningen frembragte neppe
saa stor en forandring inden den læsende verden, som vore dages
forbedringer af maskinerne til trykning og papirfabrikation, hvorved
der daglig laves papir i tons-vis og trykkes i milevis. Ved hjælp af
denne uhyre masse tryksager, som nu om dagen omgiver os, har vi
udviklet en særlig evne. En månd, som har ofret tyve minuter
eller en halv time paa sin morgenavis og i den tid har læst en
anseelig del af dens indhold og har kikket gjennem det hele saapas, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
