Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Whibley: Herodas’s „mimer“ - H. A. Kennedy: Nutidens drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
den vidunderlige Sappho? En uretfærdig skjæbne skjuler disse
kunstneres verker for vore øine. Men Herodas har vi og lad os saa gjøre
vort bedste ud af ham. Ialfald er han værd hundrede Aristoteler.
Charles Whibley.
Nutidens drama.)
Da jeg for en tid siden havde læst to kritiker over opførelsen af
„Gjengangere" paa „the Royalty Theatre", lagde jeg mine aviser bort
og forsøgte at forestille mig, hvad indtryk de maatte gjøre, læst den ene
efter den anden, paa en månd, som aldrig før havde hørt om det stykke,
de sigtede til.
Det var et vanskeligt arbeide, og jeg kom til den vel overveiede
slutning, at han vilde nødsages til at tro, enten at der ikke
eksisterede noget saadant stykke, eller at den ene af kritikerne eller begge
to havde skrevet om stykket uden at have seet det — alt andet,
kun ikke, at der virkelig kunde eksistere et stykke, paa hvilket to
saa modsatte beskrivelser begge passede.
Den energi og dygtighed, hvormed saadanne modstridende
betragtninger af en dramatisk fremstilling forfegtes, er et af de mange tegn
paa den store og almindelige interesse, som man for tiden nærer
lige-overfor scenen. For begge disse artikler var skrevet saa behændig,
at enhver af dem, taget for sig, utvilsomt maatte have overbevist
vedkommende. Den ene vilde have faaet ham til at tro, at det omtalte
verk var hvidt som sne, den anden derimod, at det var sort som blæk;
ingen af dem vilde for nogen pris have laant øre til et saa idiotisk
kompromis som at tænke sig nmligheden af, at det kunde være
graat, og heraf opstod da for vedkommende læser den vanskelighed,
jeg forestillede mig.
Heller ikke er paa nogen maade dette den eneste gjenstand paa
theatrets felt, angaaende hvilken afvigende opfatninger stiller sig saa
fiendtlig mod hinanden. De utallige sammenstød mellem direktør og
instruktør, mellem direktør og forfatter, eller forfatter og kritiker,
eller theater og varieté, alle har de en duft af personlig hidsighed
over sig og ligner, alt efter antallet af dem, som tager del deri,
enten et haandgemæng eller en tvekamp.
:i) Nineteenth Century.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
