Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. A. Kennedy: Nutidens drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
rømmede forudsætninger kan vi ikke kave noget skuespil. Men Ibsen
vil ikke indrømme noget, og paa grund af denne mangel paa en
forudsat grundvold finder vi, at mange af figurerne i lians repertoire, hvor
interessante de end er som karakterstudier, er vage og ubestemte
som figurer paa scenen. For en engelskmand forøges denne
vaghed og ubestemmelighed ved den slaaende forskjel imellem hans.
vante maade at tænke og tale paa og den maade, hvorpaa de folk
taler og tænker, om hvem og for hvem Ibsen skriver. Skandinaven
har, kan man næsten sige, ikke havt noget syttende og attende
aarhundrede ; ved den pludselige udbredelse af oplysning er han sprunget
ligefra sagaen til den pessimisme, som præger den sidste halvpart af
det nittende aarhundrede. Og denne kontrast forbauser liam, betager
ham og faar ham til at ombygge hele sin tro og forandre hele sit
virkesæt under trykket af en sjælelig kamp, som det er vanskeligt for
os at følge, da vi selv pleier at antage saadanne nye lys med den
største rolighed, idet vi har havt en lang række af gradvise
forberedelser til dem.
Den eneste store dramatiske fortjeneste, Ibsens stykker har, ligger
i deres dialogs egenskaber. Til en rigtig opfatning af, hvad dramatisk
dialog bør være i vor tid, har Ibsen føiet omhyggeligt studium og
analyse af menneskenes maade at tale paa. Rent i det ydre
springer dette let i øinene: hans „hm"-er og „aa"-er, som giver hans
sider et lidt grotesk udseende, er satte der med en levende forstaaelse
af, hvilken rolle de uartikulerede bemerkninger, som de vedtægtsmæssig
repræsenterer, spiller i den naturlige konversation. Den afbrudte
bemerkning, den tale, som bliver staaende ufuldført i grammatisk
henseende, fordi den talendes mening er bleven tilstrækkelig antydet,
disse og andre nykker i den menneskelige tale anvendes af Ibsen med
en levende virkelighedstroskab. Men hans studium gaar dog endnu
dybere end som saa. Dialogen er i mange moderne dramaer, en
tomme under overfladen, sterkt konventionel; ordene er maaske
dagligdagse, men stemningen og ideernes følgerække er rhetorisk —
par-lamentsmæssig. Men hos Ibsen er den menneskelige samtales
anatomi ganske anderledes dybt forstaaet. Dr. Stockmann f. eks. er en
beundringsværdig studie af en sensibel natur, udstyret med et kolerisk
temperament — til sine tider næsten mindende om Skakespeares
mesterlige Hotspur.
Denne egenskab ved Ibsens dialog forklarer det faktum, at nogle
kritikere, som har imod hans valg af emner og anser hans
behandlingsmaade for væsentlig udramatisk, af sin æresfølelse føler sig
nødsaget til at indrømme, at nogle af hans kvindelige figurer er ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
