Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
har gjort en dumhed; — istedetfor at have været vis, har han simpelt
hen ladet sin nabo tage den portion nydelse, som tilkom ham her i
livet. “ — —
Intet; der har aldrig været noget, der er ikke noget, og der vil
aldrig blive noget: det er i én sætning Nietsches filosofi. Men jeg
ser, at mine citater (tagne hist og her i hans mest typiske bog
Menschliches, AllzumenschMches) ikke paa nogen maade kan give
nogen forestilling om hans lære. Alle de refleksioner, jeg her har
oversat, vil man finde hos La Hochefoucauld, Helvetius, Stendahl eller
Schopenhauer for ikke at tale om de græske digtere, som Theognis
eller Euripides, hvem Nietsche saa grundig har studeret. Og hans
originalitet bestaar heller ikke deri, at hans idéer egentlig er nye;
men deri, at han, alene af alle filosofer, har lavet et fuldstændig
system af disse idéer, idet han overfører sin negation til alle mulige
menneskelige omraader og til alle sider, saaledes at han ikke efter
lader et eneste punkt for tro eller vished. Jeg indbilder mig, at
Pascal vilde have sat pris paa en saadan filosofi; der vilde han have
fondet den fortale, som han ønskede, til sin filosofi.
Ogsaa for Metsche har denne filosofi altid staaet som en fortale,
der skulde føre ham til en positiv lære. Hver dag i sit liv indbildte
den ulykkelige sig, at han endelig var helbredet for vildfarelse og
usikkerhed. „Her begraver jeg mine gamle tvil for nu uden hindring
at kunne vandre paa den endelig opdagede vei;“ det kan man være
sikker paa at læse i begyndelsen af alle hans skrifter. Den angest,
som seiv de mest blaserede føler ligeoverfor hans forfærdelige nihi
lisme, led han seiv under, saa længe som han havde sin fornuft. Det
var denne angst, som lidt efter lidt gjorde ham enhver omgang umu
lig, — det var den, som i ti aar jog ham fra land til land. En dag
kunde hans venner tro, at han virkelig var helbredet: han udgav en
bog: So sprach Zarathustra, hvor tankerne var uklare og fantastiske,
men ogsaa, saavidt man kunde forstaa, positive. Det var denne gang
efter ti aars lidenskabeligt nedbrydningsarbeide en virkelig anstrengelse
for at bygge noget op. Det varede dog ikke længe, før Nietsches
venner forstod, af hvad art denne saa længe haabede helbredelse var.
Nogle maaneder efter offentliggjørelsen af Zarathustra lod han alle
sine korrespondenter vide, „at det utvilsomt var ham, som havde skabt
verden. “ Han var endnu midt i sin glæde over denne opdagelse, da
man spærrede ham ind i et sindssygeasyl.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
