Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. de Wyzewa: Nietsche i Frankrige - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nede. Men det er bare ophobede idéer, som frigjør sig, ikke nogen
inspiration fra oven.
Menneskehedens genidyrkelse kommer deraf, at menneskene af for
fængelighed tilskriver verker, som de seiv ikke føler sig istand til at
gjøre, en overmenneskelig storhed. Yi vil ikke gaa ind paa, at et
menneske har kunnet frembringe, hvad vi seiv ikke kan frembringe;
og af et saadant menneske laver vi da en gud for at redde vor egen
kjærlighed.
Den saakaldte nødvendighed og den saakaldte fuldkommenhed i
et kunstverk er bare ord, som vi har fundet op for at narre os seiv
med hensyn til kunstfølelsens ganske egoistiske og konventionelle op
rindelse.
Hvis nu endnu denne følelse kunde udfylde den rolle, vi har
opfundet for den. Men paa kunstens omraade, som paa alle andre,
fører alle veie til desillusion. „Det er med kunstverker som med vin.
Og hvad vinen angaar er det bedst ikke at behøve den, — at drikke
vand og altid i sin sjæl at finde den hemmelighed, hvorledes man
forvandler vand til vin.“
Behøver jeg efter dette at gaa nærmere ind paa Nietsches politik,
eller rettere at tale om den værdi og den interesse, han finder i de
forskjellige politiske doktriner. Menneskeheden, taget en masse, ind
gyder ham ikke synderlig respekt. „Man maa ikke haabe, at man
kan faa mængden til at synge hosseana,“ siger han, „med mindre man
kommer ind i byen, ridende paa et æsel.“
Monarki, demokrati, eiendom, socialisme er altsammen bare absurdi
teter. Om socialismen har Nietsche fortrinlige bemerkninger. „ Socia
listerne,“ siger han, „deler sig i to grupper, de, som vil have kagen
seiv, og de, som vil have den for sine børn. De første kan man
altid bestikke; men de sidste er umaadelig farlige, fordi de indbilder
sig, at de er uegennyttige.“
„Forfængelige er alle menneskets granskninger, hvad enten han
søger lykken, eller han søger sandheden. “ Ethvert menneske, som
reflekterer, forstaar, at han bedrager sig, hvad enten han handler eller
tænker. „Og hvad er i det høieste de menneskelige meninger? Nogle
holder paa sin mening, fordi de indbilder sig, at de har opfundet den;
andre, fordi de har anstrengt sig for at tilegne sig den; — begge af
forfængelighed altsaa. “
Og den praktiske konklusion af hele denne filosofi! Det er ganske
vist ikke handling; enhver handling er en slet handling. Det er ikke
glæden; hvor skal man jage efter en saadan kimære. — Det er heller
ikke resignationen: »Den, som ( renoncerer paa jordens goder,
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
