Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Kennan: Den russiske bastille - II. Hemmeligt samkvem mellem fangerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fangerne stor møie at unddrage oppassernes vaagende øie; og desuden
bindrede nettet aldeles ikke meddelelser ved banken. Tvertimod op
dagede de fiffige „politikere“, at de slet ikke bebøvede væggen; de
smaa jernborde, der er fæstede til væggen i nærbeden af sengen, gjør
samme tjeneste, naar cellenaboen under den hemmelige korrespondance
lægger øret til pladen. Denne opdagelse — at seiv den sagteste
banken paa en plade fremkalder en sagte vibrerende bevægelse af
pladen i cellen ved siden af eller over — gjorde „bankeforbindelsen(’
lettere og sikrere end før. Pangen behøver bare at sætte sig paa
sengen, lægge armene paa bordet og begrave hovedet i armene for
ubemerket med en fingerspids at kunne banke paa jernpladen. Denne
stilling er saa naturlig, naar man er træt eller trist, at den kan ikke
vække vogterens mistanke, — og naar man lytter efter svar behøver
man kun at forandre hovedets stilling en smule. Da jernet ikke gir
nogen klang fra sig, kan den tjenstgjørende gendarm paa gangen ikke
høre noget. Pladetelegrafen bavde, saalænge man endnu ikke var
kommet paa spor efter den, endnu en fordel for banking i væggen.
Naar fængselsbestyrelsen — hvad der oftere skeede — stillede en
fange paa prøve ved, at man fjernede hans cellenabo for at lade
bankebudskaberne opfange af soldater, saa strak disse efter indførel
sen af staaltraadnettet ikke til; „pobtikeren“ fortsatte vistnok med at
banke, men da pladetelegrafen ikke kan børes, med mindre man læg
ger øret til pladen, bvad der naturligvis ikke faldt spionerne ind, saa
erfarede de intet, og de overordnede troede nu, at de bavde vundet
bugt med dette meddelelsesmiddel.
Deri tog de dog, som vi har seet, feil. I virkeligheden kunde
de kun forhindre det enten derved, at en gendarm eller en soldat al
tid opholdt sig i cellen eller derved, at de lod samtlige naboceller
ubesatte. Men der gives ogsaa andre midler til hemmelige meddelel
ser og for at umuliggjøre anvendelsen af dem maatte man unddrage
fangerne de daglige „spadserturu saavelsom retten til at laane bøger
af fæstningsbibliotheket. Bemerkede en „politiker“, at hans „banken“
blev ubesvaret, saa punkterede han cigaretpapirstykker med en flis
eller den brændte ende af en fyrstikke, saaledes at hullerne eller
punkterne betød bogstaver i cifleralfabetet, og begrov det hemmelige
budskab i en liden kugle, som han lavede af fugtet brød og tog i
mnnden lige før spadserturen for da tilfældig at lade den falde paa
jorden — i det haab, at den næste fange vilde linde den. Rugbrød
knglernes farve ligner jordens saa meget, at vogterne vanskelig op
dager dem, medens fangerne, som overalt med begjær søger efter
hemmelige budskaber fra venner og slegtninge, let faar øie paa dem.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
