Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Kennan: Den russiske bastille - II. Hemmeligt samkvem mellem fangerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og havde man ikke cigaretpapir, saa trak man en traad ud af sin
strømpe eller sit lagen, denne forsynte man da med cilferknuder og
iod den ved leilighed falde i gaarden. I regelen lykkedes det snart
en eller anden fange at opdage brødpillen eller traaden og under et
eller andet paaskud — navnlig skulde man snøre sin sko — ube
merket at tage den op og stikke den i munden for senere at tyde
den hemmelige skrift i sin celle.
De ved piller eller traade gjorte meddelelser kunde selvfølgelig
kun være korte, men var undertiden meget betydningsfulde og tragi
ske. Et eksempel. I aaret 1880 befandt sig i fæstningen den be
kjendte revolutionære Ooldenberg, hvis forstand begyndte at slaa feil
paa grund af det langvarige ensomme fængsel. I november grublede
han sig ind i den tro, at omstyrtningsbevægelsen var bleven ganske
udsigtsløs, at dens fortsættelse bare kunde føre til større ulykke og
elendighed, og at det bedste middel til at hindre endnu flere menne
skeoifere vilde være at undertrykke partiet; han vilde derfor ved en
omfattende og hensynsløs tilstaaelse sætte øvrigheden istand til med
ét mægtigt slag at gjøre en ende paa hele den revolutionære organi
sation. Og paa denne ulogiske tankegang fulgte ogsaa gjerningen:
Ooldenberg meddelte politilederen alt, hvad han vidste om sit partis
planer og medlemmer. Denne bekjendelse foraarsagede næsten hele
partiets tilintetgjørelse, da mange af dets mest fremtrædende repræ
sentanter paagrund deraf blev kastet i fængsel. Efterat Ooldenberg
havde taget dette skjæbnesvangre skridt, begyndte han at pines af
den tanke, at hans meningsfæller i fængslet skulde miskjende hans
motiver og anse ham for en feig forræder. Da han nu manglede ad
gang til mundtlige eller skriftlige forklaringer, tog han sin tilflugt til
cifferalfabetet for ialfald at kunne gjøre antydninger. En af partifø
rerne, der dengang sad i en kassematte i Trubetzkoi-bastionen fortalte
mig i Sibirien, hvorhen han senere blev forvist, følgende: „Næsten
daglig fandt en af os i gaarden en brødkugle eller et stykke cigaret
papir fra Ooldenberg f. ex.: „Jeg kan forklare mig“ eller „Fordøm
mig ikke“ eller „Hør, før I dømmer“. Det var ganske sørgelig at
se, hvilken trang den stakkars fyr havde efter at betro sig til os, for
at vi ikke skulde tro om ham, at han var lumpen.“ Ooldenberg døde,
før aaret var ude, og man troede ialmindelighed, at han havde be
gaaet selvmord; i propagandaprocessen 1881 negtede regjeringen at
give oplysning om de nærmere omstændigheder ved hans død.
Ogsaa de fra fængselsbibliotheket laante bøger benyttedes ikke
sjelden til hemmelige budskaber. Vistnok maatte ifølge reglementet
en gendarm nøie nndersøge byer tilbageleveret bog; men mangen læ-
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
