Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Lafitte: Det tyvende aarhundredes kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin karakter, idet den ikke en eneste gang er mandens underlegen, men
blot af en anden art. Dette er de med hensyn til intelligens og ka
rakter mest fremragende kvinder de aller første til at erkjende. De
skjønner, at hvis de vilde forme sig i lighed med manden, vilde de
have mere at tabe end at vinde. Der gives rettigheder, som man kan
gjøre krav paa for kvinden. Mange mænd, som har den tilbørlige
respekt for den borgerlige lov uden at betragte den med nogen hellig
ærefrygt, linder, at enkelte af dens bestemmelser ikke længere staar i
samklang med vore dages sæder: de mener, at den gifte kvinde ikke
nok er herre over sin formue, eller endog, at familiemoderen i mange
tilfælde ikke har den tilbørlige autoritet og indflydelse.
Era dette synspunkt af kunde man linde mere end et forhold til
efterligning i andre ländes lovgivninger. I England f. eks. stemmer
kvinderne paa medlemmer af skolestyrerne og er seiv valgbare. I
Østerrige er kvinderne stemmeberettigede ved kommunevalgene, naar
de hører til de høiest beskattede grundeiere, hvad der jo er den ret
færdigste ting af verden i et land, hvor skatteerlæggelse er grund
laget for stemmeret. Lad os gaa endnu videre og sige, at kvinden
er paa sin rette plads overalt, hvor der er tale om undervisning og
om nyttigt arbeide, men kun paa én betingelse, at kvinden vedbliver
at være kvinde.
Man fordrer politiske rettigheder for hende, skjønt hun seiv slet
ikke bryder sig om dem. Jules Simon, som har behandlet dette
spørgsmaal med den dobbelte autoritet, han har som statsmand og
som moralist, resumerer sin mening i følgende ord: „Hvis I gjør
kvinden til en politisk personlighed, omformer I hende fra top til
taa .... Til enhver tid og især nu er det politiske liv en kamp
paa knytnæver. Den forlangte reform gjør ikke bare kvinden til
borger, den gjør hende til en mindre udgave af manden, mindre anlagt
end vi andre, er jeg ræd for, for denne nye løbebane. Jeg tror, at
hun vil befinde sig ulykkelig ved det paa grund af sin vanmagt og
den lidenskab, hvormed hun altid forfølger sit maal. Denne samfunds
forandring er i virkeligheden kun en samfundsopløsning med kort
varsel. “
Gjør man da noget indgreb i lighedsprincipet, naar man ikke vil
indrømme kvinden politiske rettigheder? Man kræver stemmeret for
hende: hvorfor da ikke ogsaa kræve, at hun skal være smed eller
soldat? — „Det vilde hare være ahsurd,“ vil man maaske sige. Er
det da ikke mere absurd at miskjende kvindens bestemmelse, at ville
forandre hendes natur, at stænge hende ude fra den opgave som
moder altsaa, der er hendes vigtigste bestemmelse? — Dette er ingen
overdrivelse. I England og de forenede stater, hvor ondet er dybere
indgroet end hos os, raaber lægerne varsko. De paaviser, at evnen
til at være moder bringes i fare baade ved den fysiske overlæsselse
i verkstederne og ved den aandelige overlæsselse i skolerne. De to
følgende citater er tagne fra Ernest Navilles lille bog, som indeholder
flere sandheder end mange oktavbind. Det første citat er en udtalelse
af den engelske læge, dr. Edchardson: „Der er ingensomhelst grund
til at tro, at ikke kvinderne, ved en passende opdragelse og forandring
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
