Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Lafitte: Det tyvende aarhundredes kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 Leder af den positivistiske skole i Frankrige.
i seder, skulde kunne blive mændenes rivaler i alle mulige stillinger og
haandteringer, men vel at merke, kun paa den uomgjængelige betingelse,,
at de opgiver at være familiemødre.“ — Hør endvidere, hvad en ameri
kansk læge, dr. Clark, siger: „Man behøver ikke være profet for at
kunne forudsige, at hvis man bliver ved paa denne maade i 50 aar
til, vil vi komme til at maatte hente de kvinder, der er kaldede til
at være mødre for de kommende generationer, fra den anden side af
Atlanterhavet. “ Disse indvendinger havde ikke lighedslærens fanatiske
forkjæmpere forudseet.
Lad os drage nytte af disse advarsler: lad os tænke paa at skabe
kundskabsrige kvinder, men lad os ikke derfor glemme at skabe familie
mødre. Enkelte kvinder vil vise sig istand til at udmerke sig i lit
teratur og videnskab, men for den overveiende majoritet af dem vil
moderopgaven vedblive at være den sande bestemmelse. Jo mere
oplyste de blir, desto bedre vil de kunne fylde sin rolle som opdragere~
jo fjernere de kommer til at staa de politiske partikämpe, desto sikrere
vil deres moralske indflydelse blive. — „Saadan en indflydelse, 11 siger
Ernest ISTaville, „er det meget vanskeligt for mændene at øve, men
meget lettere for kvinderne, just fordi de ingen politiske funktioner
bar.“ Jeg er helt og holdent af Navilles mening, og jeg skulde have
lyst til at sige et slutningsord om denne moralske indflydelse.
Vi faar høre fra alle kanter, at det tyvende aarbundrede blir de
sociale og religiøse spørgsmaals aarbundrede. Allerede nu er der uro
inden arbeidets verden; denne bevægelse udvikler sig paa over
fladen og er synlig for seiv de mindst klartseende. Men ogsaa andet
steds, i gemytternes dunkle verden, reiser sig et problem, der er ganske
anderledes betydningsfuldt end spørgsmaalet om arbeide og kapital: det
er spørgsmaalet om, hvorledes menneskene vil komme til at tage skridtet
fra den gamle tro til en ny. Hvorledes vil fremtidens sidste ord komme
til at lyde? Vil kristendommens idé, efterat den i atten aarhundreder
har ledet civilisationsarbeidet, være sterk nok til at omforme sig efter
den moderne verden?
Eller vil man faa se, at der ved siden af de gamle troslærer hæver
sig en kirke for videnskab og humanitet som den, der for øieblikket
repræsenteres af Pierre Lafitte ?*) Eller vil der kanske komme en
profet til os fra Indiens skove eller fra Ruslands stepper og præke
blandt os „den menneskelige lidelses religion“ ?
Hvilket ideal der end kommer til at seire, vil utvilsomt en lang
tid gaa hen, førend en ny moralsk magt kan have fæstnet sig i et
samfund, der er hleven mere og mere delt imellem indbyrdes modsatte
doktriner; og hvorledes de vanskeligheder, som vi endnu neppe nok
har begyndt at skimte, skal kunne løses uden tilstedeværelsen af en
moralsk magt, synes uforstaaeligt. Og imidlertid vil ffemtiden blive
vanskelig nok for vore børn: mænd, som ved baardnakket arbeide bar
svunget sig op gjennem den paa alle trin herskende konkurrance, vil
vise sig mere og mere haardbjertede i „kampen for Hvet“; andre, som
med lidenskab kaster sig over de nye ideer, mere og mere uforsonlige.
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
