Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Eugène Dubiff: Dagspressen i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
først fandt paa under en fælles titel ugentlig at levere „alle nye
tidender“ (Alle niewe Tydingen)] før den tid havde man overalt i
Europa ladet sig nøie med tilfældige plakater, der fra tid til anden
udkom, udstyret med underlige tegninger og mere eller mindre vel
klingende titler. Og Theophraste Renaudot vilde vel ikke staa
mindre forbløffet ligeoverfor de moderne pariserblade. Renaudot er
den franske journalistiks fader; han var en original, mangesidig og
smidig personlighed, „ denne læge, lærd i mere end en retning“, som
Voltaire kalder ham; en stor intrigant var han, men ogsaa en brav
mand, overalt paa færde med sin pen, overalt paa jagt efter nyheder :
han skabte det første hureau d’adresse, indførte pantelaanskontorer,
opfandt gratiskonsultationer, grundede i 1635 Gazette de France og
blev ved sine kommentarer til les nouvelles regues pendant le mois
(nyheder modtagne i maanedens løb) fader til hele verdens tidsskrifter.
Med rette stolt af sin „uskyldige opfindelse“, havde han af sin
landsmand Richelieu opnaaet et „ eksklusivt og evigt trykkeriprivi
legiumfi. Med bistand af sine to sønner lykkedes det ham at beholde
monopolet i fem og tyve aar. Men allerede to aar efter hans død
var det trods sønnernes anstrengelse ude med monopolet: le Journal
des Savants begynder 1655, saa kommer le Mercure galant 1675, og
snart begynder journalistiken at trænge sig ind paa alle mulige felter,
handel, medicin, kunst, industri, nationaløkonomi, lovgivning, filosofi og
fremfor alt litteratur. Bayle kunde i 1730 med rette sige: „Antallet
af de aviser, der udkommer i Europa, er overvældende.“
Men hvad vilde den samme Bayle bave sagt hundrede aar senere
efter julidagene? Journalistiken havde netop da gjort en ny revolution
og vidste at drage fordel af det litterære og filosofiske gjennembrud i
1830. Det var den mest glimrende periode for de franske journalistiske
talenter: det var den tid, da Thiers, Guizot, Remusat gik over fra
pressen til regjeringen og saa tilbage igjen til pressen; da Mignet og
Henri Martin arbeidede sig op til berømte historikere, da kort sagt
journalistiken førte til alt, naar man bare forstod at komme ud af den.
Samtidig forberedes en revolution inden selve pressen. Redak
tøren at Siéde, Dutacq, og redaktøren af la Presse, Emile de Girardin,
gjorde begge to en og samme beregning. Dersom man, tænkte de,
trykkede et meget større antal eksemplarer af avisen, vilde udgifterne
ikke i nogen følelig grad vokse, og prisen for hvert eksemplar vilde
følgelig blive lavere; og jo flere eksemplarer man lod udgaa, desto
flere avertissementer kunde man faa, og desto dyrere kunde man lade
dem blive; altsaa: for at tjene mere var det hensigtsmæssigt at
nedsætte prisen paa avisen og benvende sig til en ny klasse læsere.
Eor paa den ene side at tiltrække ulitterære abonnenter, lader man
medfølge afklipningsromaner; og man kan gaa saa vidt, at man betaler
Alexander Dumas seksti centimes pr. linje uden at fratrække ob! og
ah! og tankestreger. Paa den anden side maa avertissementerne faa
budgettet til at balancere. „Det er avertissementerne, som skal betale
avisen, “ siger Girardin.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0052.html
