Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Lafitte: Det tyvende aarhundredes kvinde - Eugène Dubiff: Dagspressen i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Lafltte.
Dagspressen i Europa.1)
J) Revue hleue.
Hvem skal da i denne egeninteressernes og ideernes kamptummel
kunne hæve sin røst i retfærdigbedens og barmhjertigbedens navn?’
Det vil kvinden kunne, hvis hun bare forstaar at hævde sin stilling
paa det følelsens omraade, bvor hun ikke bare staar paa bøide med
manden, men er ham overlegen.
Jeg tilstaar, seiv med fare for at ansees for en utopist, at jeg
undertiden kommer til at hensætte mig i tankerne til disse tider, som
jeg aldrig kommer til at se. Saaledes gik det mig for et par dage
siden i Louvres gallerier, da min vei førte mig hen foran Davida
mesterverk. Smil bare, om De vil; jeg sagde til mig seiv, at der
maaske vilde komme den tid, da kunstnerens tanke vilde blive en
virkebghed, og da sabinerinderne endnu engang vilde kaste sig ind
mellem de kjæmpende for at dæmpe seierherrernes overmod, trøste de
overvundne og prædike kjærlighed og fred for alle. At repræsentere
den uinteresserede hjertevarme i et samfund, bvor styrken truer med
at drage af med alt, det vilde være en rolle, som kverken manglede
storhed eller adel, og det er den, jeg i mine drømme vilde bestemme
for det tyvende aarbundredes kvinde.
Journalistiken, som nu er en slig verdensmagt og en af civilisa
tionens virksomste løftestænger, er ikke mere end tre hundrede aar
gammel. Dens fødsel er uklar, dens vekst var vanskelig. Men da
den først følte sine kræfter, skred den ustanselig fremad med ube
tvingelig livskraft.
Hvilken umaadelig afstand er der ikke mellem vore dages jour
nalister og det gamle Eoms diurnarii, kvis opgave det var paa
yppersteprestens vegne at indridse i sten alle aktstykker, der vedkom
stat og kultur, og senere paa den republikanske og keiserlige regjerings
vegne at opslaa haandskrevne plakater omkring i portikuser og paa
barberstuer for at meddele publikum de officielle nyheder, — navnet
paa konsuler og andre øvrighedspersoner, bvad der var gaaet for sig:
i folkeforsambngen og senatet og i nødsfald et eller andet byrygte..
Hvad vilde middelalderens kronikører og troubadurer bave sagt til en.
moderne avis? Og bvad vilde folk som Lutber og Erasmus have
tænkt om dette ypperlige middel til at gjøre propaganda med, de og,
saa mange andre, der ønskede at Øve indflydelse paa den store almen
hed, og som paa en vis maade kunde kaldes journalister uden avis.
Abraham Verboeven (Antwerpen) anede vel neppe i sine
dristigste drømmp. noget saadant som VIndependance belge, da ban
Før og nu.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
