Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Dr. J. Brunchorst: „Arbeiderforedrag“, hvad de er, og hvad de kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
*
T) For senere aar har jeg ikke opgave for haanden.
4*
den klasse, for hvilken de er bestemt, og af hensyn til hvilken
de er gratis — at den ikke staar i forhold til omkostningerne.
For Kristianias vedkommende er prisen paa hvert foredrag i
sidste forelæsningsaar — alt iberegnet — temmelig nøiagtig 40 kr.
Tilhørerantallet var gjennemsnitlig 130, hvoraf 2/3 eller 87 opgives
at være arbeidere. Prisen pr. tilhører blir da 46 øre pr. foredrag.
I Trondhjem koster hvert foredrag ca. 45 kr. (1889—90) 1);
giennemsnitlig var der af arbeidere 52 tilhørere og prisen pr. til
hører bliver altsaa vel 86 øre. Regner vi imidlertid børn med og
sætter arbeidernes antal som i Kristiania, saa bliver prisen pr. til
hører (2/3 af 169) omtrent 3 8 øre.
Beregnet paa samme maade faar man for Bergens vedkommende
i første halvdel af indeværende læseaar (en af de gunstigste perioder)
henimod 47 øre. Herfrå gaar dog en entrée af 5 øre pr. tilhører
og foredrag, saa det endelige beløb, som for hver tilhører betales
pr. foredrag, altsaa er 42 øre.
Disse tal — 46, 42 og 38 øre —er temmelig høie. Det er en
kostbar undervisning, der meddeles gjennem disse foredrag, og jeg
har ikke kunnet frigjøre mig fra en følelse af, at den er for kostbar i
forhold til udbyttet, og at der trænges en reform af det hele stel.
Jeg tror ingenlunde, at foredragene maa opgives; anledningen
til gratis undervisning (og underholdning) gjennem foredrag bør heller
udvides end indskrænkes, og kan man ikke tinde en anden ordning,
saa maa den nuværende bibeholdes; men jeg synes disse tal er et
fingerpeg om, at man bør søge en anden ordning, hvorved om
muligt prisen pr. tilhører blir mindre — skjønt det er mindre
væsentligt — men hvorved ialfald det præsumtive udbytte
pr. tilhører blir større end under den nuværende ordning.
Før jeg gaar over til at give nogle antydninger i denne retning,
vil vi se lidt paa den engelske pendant til vore arbeiderforedrag.
Denne eminent praktiske nations maade at tage sagen paa kunde
kanske give os nogle vink, og den bar — aldeles bortseet fra vore
egne forholde — interesse nok til at fortjene en kort omtale.
Maalet for de engelske University Extension lectures er det
samme som for vore arbeiderforedrag: spredning af kundskab og
af aandelig udvikling, særlig til de økonomisk mindre velstillede
lag af samfundet.
Men vi gjør dette ved foredrag alene. Det gjør man ikke i
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0059.html
