Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Brunchorst: „Arbeiderforedrag“, hvad de er, og hvad de kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England. Hvert foredrag ledsages af et samtalemøde, hvor det,,
der er hehandlet i timen, gjøres til gjenstand for diskussion, hvor
eleverne retter spørgsmaal til læreren, hvor denne videre udvikler
vanskeligere punkter og hvor indvendinger fremsættes. Og af hvert
foredrag forfatter de elever, som vil, et skriftligt referat, der
gjennemlæses af læreren og som giver anledning til bemerkninger
og diskussion i næste samtalemøde. Efter afslutningen af hvert
kursus, der oftest omfatter 12 foredrag, og som afholdes med 1 om
ngen i løbet af tre maaneder, har saa endelig de elever, der ønsker
det, anledning til at underkaste sig en examination i vedkom
mende fag. Og bestaar de denne, saa erholder de et diplom, der
ikke giver dem nogen titel, selvfølgelig, men indeholder en bevid
nelse om bestaaet examen.
Der er, som man ser adskillig forskjel fra vore nøgne arbeider-
foredrag; men forskjellen gaar i en saadan retning, at vilde nogen
have foreslaaet en lignende ordning hos os, saa vilde jeg a priori
nok indrømmet planens godhed og effektivitet, men samtidig vilde
jeg bede ham sørge for en saa rigelig bevilgning, at man (efter
mønster af det franske akademi) kunde yde hver fremmødende til
hører en ordentlig timebetaling; ellers vilde jeg ikke antage det
muligt at faa et anstændigt auditorium samlet.
Og vilde han tvertimod have foreslaaet, at tilhørerne skulde
betale en noksaa høi kontingent for foredragene og stillet det for
langende, at samtlige udgifter skulde dækkes uden offentligt bidrag,
ved denne kontingent eller ved garanti, stillet gjennem en blandt
tilhørerne nedsat komite, saa vilde jeg have troet mig endnu mere
berettiget til at anse planen for urealisabel.
Omtrent saaledes som her antydet er den økonomiske ordning
af arbeiderforedragene i England.
I Cambridge, Oxford, London og ved nogle andre universiteter
er der fagraandskomiteer, der udnævner foredragsholdere i de for
skjellige fag. Men komiteerne disponerer ikke over penge, og de
istandbringer derfor kun kurser paa saadanne steder, hvor der dan
ner sig en tilhørerkomite, som sørger for, at det til afholdelse af
et foredragskursus nødvendige beløb tilveiebringes, enten ved teg
ning af et tilstrækkeligt antal tilbørere eller ved dannelsen af et
garantifond. Og foredragene er ingenlunde billige; foredragsholderne
betales sa,a godt, at de kan tjene en 10—12000 kr. om aaret (ved
at læse i seks maaneder) og med leie af lokale, gas, reiseudgifter
o. s. v. beløber udgifterne for et kursus paa 12 foredrag sig til
mellem 1000 og 1200 kr. eller henimod 100 kr. pr. foredrag.
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
