Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Brunchorst: „Arbeiderforedrag“, hvad de er, og hvad de kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
underholdende, har vanskelig forat faa publikum, og det er kun i
forholdsvis faa større byer, man har sat dem i gang. Bevægelsen
for afholdelse af arbeiderforedrag har jo efter den første opblussen
ikke været synderlig sterk, og hvis det samlede tilhørerantal i det
hele land nu er dobbelt saa stort, som det var i de første aar,
saa skulde det meget undre mig.
Samtidig er University-Extension-he\ægehen fra at være et
svagt forsøg bleven en sterk institution, tiltrods for — eller paa
grund af —at foredragene ikke er gratis, at tilhørerne seiv maa
skaffe pengene tilveie, at de skriver stil og examineres, og at fore
dragene blot lægger an paa undervisning, ikke paa underholdning.
Cambridge begyndte i 1873—74 med 3 „centre“, det vil sige,
universitets-komiteen i Cambridge besørgede foredrag afholdte i tre
byer. I 1889—90 var antallet af centre steget til 47. Det sam
lede elevantal var i 1873—74 3200, antallet af elever, der under
kastede sig examination efter gjennemgaaet kursus 368, I 1889—90
var disse tal stegne til henholdsvis 11595 og 1732.
Og samtidig er andre universiteter komne med. I 1875 be
gyndte Londonerkomiteen, dannet ved sammenslutning af kjæmpe
byens forskjellige høiskoler, med 600 elever. I 1890 underviste
den 12923 og 1350 bestod sin examen. I 1885—86 kom Oxford
universitetet til. Dets centre var i 1889—90 steget til 109, elev
antallet til 17904 og antallet af dem, der bestod examen, til 927.
Det er, som man ser, en ganske anderledes fremgang end vore
arbeiderforedrag kan berette om allerede i kvantitativ henseende, og
samtidig vil ingen tvile paa, at ogsaa det kvalitative udbytte af
de engelske forelæsninger, det fond af kundskaber de efterlader hos
hver elev, har været langt større end for arbeiderforedragenes ved
kommende, seiv hvor disse, som i Bergen, suppleres ved uddeling af
et trykt referat af hvert foredrag.
Jeg for min part kan ialfald ikke skjønne andet, end at en
sammenligning mellem University-Extension-foredragene og vore ar
beiderforedrag ubetinget maa falde ud til de førstes fordel, seiv
hvor tilhørerantallet pr. foredrag er det samme i begge tilfælde..
Og gjennemsnitlig er tilhørerantallet i England større end hos os,
naar vore underholdningsforedrag (literaturoplæsning o. 1.) lades ud
af betragtning og kun de „ systematiske kurser“ medtages i reg
ningen, de, der med hensyn til indhold svarer til de engelske
foredrag.
Ogsaa andre ting end bare tilhørerantallet viser den større in
teresse, det engelske arbeiderpublikum har for foredragene. Først
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
