Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Brunchorst: „Arbeiderforedrag“, hvad de er, og hvad de kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse penge tilveiebringes paa forskjellig maade alt efter til
hørernes art. Paa steder, hvor en betydeligere del af eleverne
hører til de økonomisk bedrestillede klasser, erlægger disse en for
holdsvis høi kontingent, 5 älO shilling pr. kursus. Men samtidig
har arbeiderkorporationerne, naar de tegner et større antal tilhørere,
anledning til at skaffe disse billetter til nedsat pris, oftest 2 sh.
eller 2 sh. 6 d. Paa saadanne steder („mixed centres“), hvor fore
dragenes publikum synes at være det samme som hos os, der betaler
foredragene sig oftest; de 2—300 tilhørere, som skal til for at dække
udgifterne, tilveiebringer i regelen det nødvendige beløb, og garanti
fondene, som tegnes ved privat subskription, behøver sjelden at
angribes.
Anderledes paa steder, hvor tilhørerne udelukkende eller næsten
udelukkende er arbeidere („artisan centres“), og det er tilfældet i
særdeles mange fabrikbyer. Der ligger den økonomiske ledelse i
en arbeiderkomites hænder, og der betales i regelen ikke høiere
kontingent end 1—2 sh. pr. 12 foredrag. Paa saadanne steder bærer
ikke foredragene sine egne udgifter, og en større del af disse til
veiebringes ved subskription fra en eller anden kant, dels ved pri
vate bidrag fra udenforstaaende eller fra arbeidsherrerne, dels ved
bidrag fra de bedrestillede arbeidere (det er ikke sjelden) eller fra
arbeidernes associationer (co-opercrtive soeieties).
Men aldrig er altsaa foredragene gratis, saaledes som regelen
er hos os; offentlige bidrag ydes ikke, og det blir tilhørernes private
sag at skaffe midlerne tilveie paa den ene eller den anden maade.
Man skulde tro, at alt dette maatte være hindringer for be
vægelsens trivsel.
Og en videre hindring synes der at ligge i, at foredragshol
derne ikke lægger vegt paa at fængsle publikum ved foredrags
maaden, hvad en karakteristisk ytring af en af de mest kjendte
foredragsholdere viser. Han blev af en franskmand, der studerte
bevægelsen, spurgt, hvorfor han læste sine foredrag op istedetfor
at tale frit. Det er jo en bekjendt sag, at fri foredrag er langt
mere fængslende end oplæste. Svaret var, at man fik sige akkurat
dobbelt saa meget i hver time naar man læste, som naar man talte,
idet man i sidste tilfælde er tilbøielig til at bruge langt flere ord.
Derfor valgte han den første fremgangsmaade.
Med alt dette skulde man ikke have ventet, at bevægelsen
kunde faaet fremgang. Det har den imidlertid havt. Vore arbeider
foredrag, der er gratis, som ikke volder tilhørerne arbeide paa no
gen maade, og som anlægges med adskilligt hensyn til at være
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
