Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar d’Aranjo: Den brasilianske republiks forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan lide, især ikke nu efterat Rio de Janeiro’s befolkning har ladet
lovmæssighedens sag seire over marschall Deodora da Fonseca’s for
søg paa at tilrane sig diktaturet. Og deraf følger ligeledes, at intet
somhelst forsøg paa en restauration vil have levedygtighed i Brasilien,
under hvilken form det end fremstiller sig og hvilke personer der end
sætter det igang.
Den første antydning til republikanske ideer i Brasilien kan
føres tilbage til 1720. Historien fortæller os, at en vis Filippe
dos Santos blev henrettet i Villa-Eica, i provindsen Minas Greraes,
for at have villet proklamere republiken. De nærmere detaljer med
hensyn til denne demokratiets første martyr i den portugisiske ko
loni og med hensyn til hans vovsomme forsøg er med flid bleven
„udeglemte“ af den tids kronikører og historikere. Det eneste, man
ved, er, at han var en af lederne i en revolutionær bevægelse, som
havde til maal at oprette en republikansk styrelse, for hvilken den af
traadte general Cabral skulde staa i spidsen. Denne sidste døde i
fængsel i Lissabon uden at være bleven dømt, og den samme taushed
hersker der angaaende den rolle, han skulde have spillet i disse be
givenheder. Men navnene paa disse to forkjæmpere for den republi
kanske sag er desuagtet blevne bevarede i vore annaler omgivne af den
agtelse og den ærbødighed, man viser de store sociale revolutioners
forløbere.
I menneskehedens udvikling kjæder alt sig sammen. Om Filippe
dos Santos og Yeiga Cabrafs forsøg ingen følger havde, saa skulde
snart den tid komme, da andre, opmuntrede ved det 18de aarhundre
des revolutionære bevægelser, tog op igjen det allerede en gang for
søgte værk. I virkeligheden forbereder i aaret 1789 en del patrioter,
inspirerede af den store franske revolutions eksempel, i denne seiv
samme provinds Minas Gferaes, som havde været den republikanske
idés vugge, en ny sammensværgelse, hvis maal var at skille kolonien
fra moderlandet og oprette en brasiliansk republik. Denne sammen
sværgelse blev ulykkeligvis røbet af en forræder og kvalt, førend den
fik tid til at bryde ud. Tanken var fra først af opstaaet hos en gruppe
brasilianske studenter i Montpellier i Frankrig: José Alves Maciel,
Yidal Barbosa og José Joaquim da Mara. Den sidste havde endog i
1776 i Nimes indledet foreløbige underhandlinger med Thomas Jeffer
son angaaende anerkjendelse af Brasiliens uafhængighed. Maciel og
Barbosa var, effcer at have afsluttet sine medicinske studier i Mont
pellier og Bordeaux, vendt tilbage til sit fædreland Menas, opfyldte af
den franske revolutions ideer, og de drømte nu om at anvende dem
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
