Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar d’Aranjo: Den brasilianske republiks forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Brasilien. De satte sig i forbindelse med nogle af de mest frem
trædende personligheder inden kapitanatet (o: statholderskabet) over
provindsen Minas, med forskjellige militære og idethele med alle, som
kunde støtte sammensværgelsen ved sin magt, sin indflydelse eller sin
anseelse. Man diskuterte revolutionens plan i hemmelige sammenkom
ster, vedtog den kommende republiks fane, paa hvilken man saa en
genius, der sønderbrød slaveriets lænker, og nedenunder en indskrift:
Libertas quae sera tamen; man fastslog byen Saint-Jean som den
vordende republiks hovedstad; man besluttede at oprette et universitet
i Villa-Rica, man vedtog udslettelse af gammel gjæld til statskassen
etc. Idethele blev der lagt en fuldstændig regjeringsplan, og hvis
ikke en forræder havde røbet de sammensvorne, førend de havde faaet
tid til at handle, var republiken maaske allerede paa den tid bleven
oprettet i Brasilien.
Minas Greraes var, som allerede navnet antyder, for den portugisi
ske moderstat det vigtigste bjergværksdistrikt. I virkeligbeden udvandt
man der guld og diamanter, hvoraf den kongebge regjering tog ind
store afgifter. Men da mineralerne nu var begyndt at minke mere og
mere, kunde grubeforpagterne knapt nok betale sin leie. Misstemningen
herover var stor, og bele befolkningen vilde med benrykkelse bave
modtaget og støttet en bevægelse, som kunde have befriet dem for
det portugisiske herredømme. Det var berpaa, de sammensvorne regnede.
Men regjeringen var bleven underrettet om deres planer ved forræderi
af en af medviderne og lod forkynde, at afgiftens erlæggelse var suspen
deret. Nu vilde nogle af de sammensvorne opsætte ethvert revolutio
nært forsøg, men et par af lederne fandt, at man alligevel burde blive
ved. En af disse, en løitnant i kavalleriet, José da Silva Xavier,
tidbgere tandlæge og derfor kjendt under øgenavnet „Tiradentes“, til
bød sig at reise til Rio forat udbrede sammensværgelsen til og samle
nye tilhængere i bovedstaden. Der blev han arresteret, og efterat han
heroisk havde taget hele ansvaret for sammensværgelsen paa sig, bø
dede han med sit liv for sin begeistring for republikken. Han blev
hængt i Rio de Janeiro i 1790, paa samme sted, hvor der nu er reist
en rytterstatue af Don Pedro I. Hans legeme blev sønderlemmet og
de enkelte stykker sendt omkring til de vigtigste steder i kolonien for
at udstilles som advarende eksempler for dem, som endnu tænkte paa
at befri sit fædreland. De øvrige sammensvorne deporteredes til Afrika,
deres eiendomme konfiskeredes og deres huse jævnedes med jorden.
Trods den strenghed, hvormed dette forsøg var bleven undertrykt,
forløb der kun et par aar, inden en ny bevægelse, rigtignok meget
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
