Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar d’Aranjo: Den brasilianske republiks forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
penge.
aktionært ministerium, strømmede folkemassen sammen i gaderne den
7de april 1831. Porat neddysse revolutionen saa Dom Pedro sig nødt.
til at forlade Brasilien, efteråt have abdikeret til fordel for sin sønr.
som dengang neppe var 5 aar. Forresten var det ham umuligt at
gjøre nogensomhelst modstand, da størstedelen af tropperne havde
forladt ham.
Hvis i dette øieblik „rodhuggernes“ mening var gaaet af med
seieren, vilde republiken være bleven grundet uden nogen rystelse,,
men de mulige resultater af den 7de april strandede paa den vaklen,.
som undertiden i sidste øieblik bemægtiger sig enkelte af lederne, netop.
som de tror at have magten i sin haand.
Por at vise, at republiken var det maal, som ligefra først af var
tilsigtet med revolutionen af 7de april, er det tilstrækkeligt at minde
om de diskussioner, som gik forud for den i frimurerlogerne, oprørets.
arnesteder, og den umage, tronens venner og nogle frygtsomme sjæle
gjorde sig for at holde spørgsmaalet om regjeringsformen udenfor.,
„Hvormange gange og med hvor store anstrengelser, “ siger en af disse
mænds levnetsbeskriver, „maatte han ikke bekjæmpe dem, som tragtede
efter at kaste de bestaaende institutioner overende og sætte republiken
op som revolutionens resultat. “ Hvis det ikke havde været for en
kelte mænds kneb og udflugter, vilde Miguel de Prias have prokla
meret republiken med Perreira Pranøa som president allerede etpar
dage efter tronfrasigelsen. Men denne sidste vilde ikke og modtog;
senerehen af monarkiet lønnen for sit forræderi i hædersposter og
Og man maa ikke tro, at’ den 7de april var et blot og bart lo
kalt oprør. Tvertimod, bele landet var fyldt af den samme stemning.
Overalt ser man, ligefra 1831 til 1837, anti-monarkiske bevægelser
fremstaa fra det nordlige til det sydlige Brasilien. Allerede i 1831,.
den selvsamme dag, da Dom Pedro blev nødt til at abdikere, den 7de
april, brød revolutionen løs i Babia og senere gaar der reisninger for sig:
3dje mai i Pernambuco, 14de i Para, 25de i Maranbao, 15de juli i
Rio-de-Janeiro, 3dje august i Para og i Pernambuco, 14de december
i Ceara. I 1832 vedvarer ophidselsen endnu: den 22de mars er der
en reisning i Minas Oeraes, 22de juni i Rio-de-Janeiro. I 1833 er
der et oprør i Para og et andet i Rio-de-Janeiro. I 1834 foregaar
der en reisning i Matto Grasso. Det var en bevæget tid, i bvilken
det radikale parti, hvis høvdinger saagodtsom alle var republikanere,
ikke boldt op med overalt at puste til oprør i den mere eller mindre
aabenbare bensigt at styrte monarkiet, som dengang repræsenteredes,
af et regentskab, som styrede landet i en guts navn..
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
