Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar d’Aranjo: Den brasilianske republiks forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt disse udslag af republikansk aand fortjener det, der brød
igjennem i Rio Grande-do-Sul med Bento i spidsen den 20de
september 1835, især vor opmerksomhed. Med et slag vsr „Piratinis
republik“ grundet i det sydlige Brasilien, og man kan ikke paa nogen
maade betragte den som noget epbemert fænomen. I10 aar kjæm
pede de mod den monarkiske styrelse i Rio-de-Janemo. Canavarro og
Garibaldi vandt flere seire i spidsen for de republikanske tropper og
bemægtigede sig endog et øieblik en del af provindsen Sainte-Catberine.
Paa samme tid, som Piratinfls republik tilføiede regentskabets re
gjering disse nederlag i Babia, bragte Francisco Alves da Eocha Vimra
denne provinds’s bovedstad til reisning den 7de november 1837 og
proklamerte den babienske republik. Vistnok kunde oprørerne, som
beleiredes af de fra Pernambuco sendte tropper, ikke brede sig ud til
den øvrige del af provindsen, men det var først efter megen anstren
gelse, at det lykkedes at kvæle opstanden. Republikanerne forsvarede
sig med heltemod og overgav sig først i mars 1838, efter flere maa
neders baardnakket kamp.
I det samme aar, 1837, reiste Maranhao sig; i 1839 gjør Per
nambuco oprør og i 1840 Rio-de-Janeiro.
I 1842 bryder der i Saint-Paul og Minas et oprør løs, bvis re
publikanske tendens var aabenbar nok, bvormegen flid man end gjorde
sig foråt skjule den, saa aabenbar, at da Silva Jardin i 1889 befandt
sig i Minas i republikansk agitationsøiemed, fik ban børe mere end én
udtrykke sin troesbekjendelse og sin tilslutning til hans kamp mod
monarkiet med de ord: „De kan gjøre regning paa mig; jeg var med
i 1842.“ — I 1844 gjør Alagos opstand mod monarkiet, og omtrent
samtidig med februarrevolutionen i Frankrig forsøgte ISTunes Marcbado
en ny revolution i Pernambuco, men faldt i spidsen for sine skarer.
Idetbele vedblev revolutionsaanden at sætte landet i uro, idet den
snart aabent løftede den republikanske fane og snart søgte at skjule
sig under en eller anden forklædning.
Vi har her opregnet, det ene efter det andet, alle de oprør, op
stande, revolutioner og forsøg paa republikansk organisation, som har
vedligeholdt kjærligheden til republiken i brasilianernes hjerter. Fra
1720 og idetmindste til 1842, altsaa i mere end et aarbundrede, boldt
den republikanske bevægelse sig stadig levende bos dem og opbørte
aldrig at fremkalde reisninger, som var mere eller mindre vovsomme,
mere eller mindre godt planlagte og mere eller mindre uheldige i op
naaelsen af sit maal: at naa frem til den praktiske gjennemførelse af
de republikanske ideer ved at bemægtige sig styrelsen. Den republi-
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
