Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar d’Aranjo: Den brasilianske republiks forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
kanske bevægelse tæller i Brasilien flere berømte martyr-navne end no
get andet land besidder. Filippe dos Santos, Tiradentes, Domingo
José Martins, Pater Caneca, Canavarro, Graribaldi, Runes Machado har
holdt sig som almenkjendte navne.
Det er værdt at lægge mærke til den direkte sammenhæng mel
lem den brasilianske republiks parti og den store franske revolution.
Man kan sige, at alle de revolutioner, som har rystet Prankrig siden
dengang, har havt sin eftervirkning i Brasilien. Det frihedspust, som
i 1789 udgik fra Paris’s befolkning, gaar over oceanet og ryster den
gamle portugisiske koloni i Amerika gjennem Tiradentes’s sammen
sværgelse: hans umiddelbare sammenhæng med den store franske krise
bringes istand gjennem Maciel og de andre studenter fra Montpellier.
Juli-dagene i 1830 modtoges i Brasilien med henrykkelse af folket og
bevirker da keiser Dom Pedro den førstes afsættelse, der uden held
søges skjult under en tvungen tronfrasigelses dække. Den franske
revolution i 1848 og den derpaa følgende proklamation af republiken
foranlediger Runes Machado’s revolution i Pernambuco.
Man kan let indse, hvor stor vanskelighed monarkiet absolut
maatte have ved at slaa rødder i en jord, der var saa lidet forberedt
paa at tage imod det. Dét kom i strid med vor gamle republikanske
tradition. Yi har jo ogsaa seet, hvilke voldsomheder det maatte an
vende for, saa godt det kunde, at holde sig oppe midt i den af det
republikanske parti vakte og nærede agitation.
Dor at sætte en stopper for republikanernes forhaabninger skyndte
monarkisterne sig med at erklære Dom Pedro II myndig i 1840, paa
en tid, da han ikke var mere end 15 aar. Men først fra 1848 af,
efter det uheldige udfald af revolutionen i Pernambuco, indtraadte der
nogen rolighed i forholdene. Monarkiet blev ogsaa dengang en smule
bedre situeret, fordi det i krigen mod Paraguay havde fundet et mid
del til at komme bort fra den indre strid og en sikkerhedsventil, ved
kjælp af hvilken den havde kunnet blive kvit sine plagsomme borgere.
Naar nu monarkiet var upopulært, var da monarken seiv idet
mindste personlig afholdt? havde han omgivet sig med et udvalg af
hengivne venner? havde han forstaaet at vinde folkets sympathi for
sig? Istedetfor svar er det nok at minde om, hvad der gik for sig
den 15de november. Da monarkiet hlev alvorlig truet, reiste ikke en
eneste sig for at forsvare sin keiser, hverken i selve Rio eller an
detsteds.
Intetsteds i hele landet kan der opvises nogetsomhelst forsøg paa
at redde Dom Pedro’s krone.
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
