Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Guy de Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant
(Forelæsning lioldt i Kristiania i November 1891.)
Det er efter min mening, mine damer og herrer, ikke kritike
rens maal at dømme. Hans opgave er: inderligt at forstaa, og
hans arbeide er et forsøg paa en inderlig tilegnelse. Og dette ar
beide förekommer mig unegtelig en del vanskeligere end i løbet af
en times tid ved paradokser at dreie halsen om paa hele verdens
literaturen og efter endt foredrag at forlade en tribune, som er
prydet med en krans af skalper, bl. a. maaske skalperne af de
største mænd i foredragsholderens eget fædreland.
En saadan kritik er et slags blodbad, som De ikke tør vente
af mig. Jeg hverken kan eller vil andet end tegne de store kon
turer i digterens produktion og i al beskedenhed søge at finde
„meningen“ i hans digt. Allerede det er mer end vanskeligt, saa
snart man nærmer sig digtere af en anden race og fra et aandsliv,
der er saa forskjelligt fra vort, som det franske er.
Vi, der selv skriver, har fulgt Frankriges store digtere fra vor
første ungdom. De har for os været mestrene i fremstillingens
kunst, og deres tekniske evne har lært ogsaa Nordens forfattere
at skjærpe fordringerne til sig selv. Beundrende er vi stansede
foran de zolaske digtninges vældige arkitektur. Vi har fulgt Paul
Bourget, mens han spandt sit fine og sarte væv af alle sjælelivets
modsigelser, og Huysmann, der eftersporede, i alle lønlige kroge,
den sidste lyst, som kunde holde øinene aabne paa et træt aar
hundrede. Vi har lært at iagttage selv, idet vi studsede foran
den uhyre iagttagelsessum, som brødrene Ooncourt har nedlagt i
deres verker, og vi har søgt at lære den vanskelige kunst at ar
beide ved at fordybe os i en Flauberts selvfordringer.
Fransk litteratur gav vor ungdom nok at beundre. Den gav
os kun en at misunde: hans navn var Gruy de Maupassant.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
