Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Den preussiske folkeskolelov - 2. Saagodtsom fuldstændig frihed for privatskolen - 3. Kirkens direkte befatning med skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Kirkens direkte befatning med skolen.
2. Saagodtsom fuldstændig frihed for privatskolen.
Denne bestemmelse, der ved første øiekast ser saa uskyldig,
ja for en liberal synsmaade saa tiltalende ud, er i virkeligheden en
uhyre indrømmelse til klerikalismen; thi som forholdene i Preussen
nu engang er, betyder den simpelt hen, at man aabner skolen paa
vid væg for nonner og jesuiter og saadanne religionsselskaber, hvis
indflydelae paa folkeopdragelsen seiv i katholske lande er bleven
bekjæmpet og fjernet, fordi de ved sit fædrelandsløse forhold til
den pavelige autoritet ansaaes for samfundsskadelige. — Endnu
mere gjør de klerikale elementer sig gjældende i de paragrafer,
der bestemmer
„Staten“, siger den bekjelidte forfatter Felix Dahn (konservativ)
i en hrochure, „har underkastet sig kirkens medvirkning i det rent
videnskabelige spørgsmaal om udvalg af lærehøger og det rent
pædagogiske om bestemmelse af læreplanen,“ Granske følge
rigtig har allerede et ultramontant blad forlangt: „De geistlige maa
ikke hare vaage over religionsundervisningen, men ogsaa over de
andre fag, forat ikke her skal udbrede sig falske begreber, der
staar i strid med de religiøse lærdomme“. Bravo! I naturhistorie
maa altsaa første mosebog være det grundlæggende, i historie maa
for katholikerne Luther, for protestanterne Gregor VII fremstilles
efter „konfessionel opfatning“. —
Det værste af alt er imidlertid den maade, hvorpaa kirken
efter det nye lovudkast faar haand og hanke over lær erne. Den
geistlige kommissionarius har simpelt hen i sin magt at gjøre en
lærer umulig, og paa to maader. Ved lærereksamen paa semi
narierne er det faktisk den geistlige, som afgjør det hele; han kan
nemlig ifølge § 112 afgive et ahsolut bindende veto mod, at lærer
kandidaten faar karakter i religion; dersom kandidaten ytrer noget,
der er den geistlige autoritet misliehig, staar det i dennes magt,
mod alle eksamenskommissionens øvrige stemmer, at negte ham
legitimation som religionslærer. Men dette er i virkeligheden det
samme som at umuliggjøre ham som lærer i alle andre fag ogsaa;
thi seiv om forholdene paa nogle faa skoler kunde være saaledes,
at der var anledning til at ansætte en lærer, der ikke kunde over
tage religionsundervisningen, — hvilken kommune vilde vel have
en mand, der havde faaet sit pas saaledes paaskrevet af kirken?
Og ikke nok hermed — men seiv den lærer, der lykkelig er
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
