Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Mencius - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vand har til at rinde nedover. Denne tendens findes i alle menne
sker. Naar vi dog ikke ser den, naar menneskene tvertom sees at
vælge og søge det onde — saa er det at ligne ved vand, der sees
at flyde opad bakke. Vi ved straks, at dette sidste skyldes, —
ikke vandets natur, — men kunstige dæmninger og pumpeverk.
Just saa er det og i dette tilfælde med den menneskelige natur, det
skyldes ydre hindringer, tvang og kræfter, at den udvhder sig mod
det onde. u
Og disse ydre omstændigheder der hindrer menneskets frie ud
vikling mod det gode, som dæmninger hindrer vandets løb nedover,
bestaar, mener han, ofte i vrange love, slette institutioner, med
menneskers paavirkning, feilagtig opdragelse, uvidenhed, o. 1.
Disse ydre omstændigheder har naturligvis den største inclfly
deise paa hvad et menneske tilslut bliver, — men naturen er altid
den samme. Han illustrerer det ved en af sine parabler;
„Der er nu havre. Er der vel nogen forskjel paa de enkelte
korn i sæden? Men se hvad forskjel der er paa høstens størrelse. —
Lad bøndeme i et land allesammen saa fra den samme kornbehold
ning, og dog vil en ager give dobbelt saa meget af sig som en anden,.
— her vil havren vaie frodig og deilig med store, fulde aks, der vil
den se ud som var ågeren bleven afbrændt. Al denne forskjel skyldes
— ikke havrens natur — men de ydre omstændigheder, besbaffenhe
den af den grund, sæden falder i, klimatet, det anvendte arbeide, o.
s. v. — Just saa er det med mehneskene.“
Der er vistnok, maa han tilstaa, tusender og atter tusender af
mennesker, hos hvem en knapt kan linde spor af høiere og ædlere
liv. De er lidet bedre end dyr; men det er ikke den menneskelige
naturs skyld.
„Der er New bjerget. Det ser saa goldt og øde ud, at folk
ikke drømmer, at det engang var tæt bevokset med skov. Men saa
er det. Lige til den høieste top var det engang dækket af den dei
ligste og frodigste skov og plantevækst. Men for mange aar siden
blev skoven nedhugget, — økser og sag sendtes imod den; — er det
saa at undre sig paa, at bjerget mistede sin skjønhed? — Seiv efterat
skoven var nedhugget, lagde der sig imidlertid hver vaar en sky af
grønt over §eidet; det var nye skud og løvknopper som vegetationens
kraftige natur fremsendte. Men saa lodes kjør og gjeder løs paa
bjerget, og de aad op hver grøn kvist. — Paa den vis blev fjeidet
saa øde og goldt; men det kan dog ikke siges at det er dets natur
at være slig.
Saa er det med disse mennesker. Økse og sag, kjør og gjeder
har berøvet dem deres naturs oprindelige skjønhed. Aarligt nedhugget,
hvor kunde den trives? — Og dog, i tidlige morgenstunder, mens sin
det og naturen endnu er friske, er der ofte en ny opvekst, et nyt til
sprang af det gode i dem; men hvad der foregaar i dagens løh af-
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
