Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Mencius - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
den, som vi har forstand, som vi har skjønhedssans. Vor slegt
har ei ventet med at gjøre, hvad ret er, til det blev bevist, hvad
der tjener til de enkeltes eller til de flestes høieste tarv. Menneskene
gjorde hvad ret er, aartusinder før de kunde tænke en slig tanke;;
handlet moralskt længe før nogen filosof havde fortolket moralen
intellektuelt, og gjort filosofi af den, just som de spiste og drak
tusinder af aar før nogen klart forstod livets og sandhedens love.
Som det er vor natur at spise og drikke og vedligeholde livet, saa
er det vor natur at handle ret. „ Derfor siger jeg, sagde Mencius,.
at menneskets natur er god.“
Der er, som allerede nævnt, i Mencius’ ord, intet vi kan kalde
religion udenfor moralens omraade. Moralen er hans hele religion..
Bøn eller tro kjender han ikke til. Noget liv efter døden nævner
han ikke med en stavelse ; han ser blot dette liv. Det rette maa
gjøres, hverken for at undgaa helvedes ild eller for at indgaa
i himmelen, men fordi det er den naturlige ting, livets orden
og opfyldelse, og bringer den høieste velsignelse, — ikke altid
materiel lykke og fordel, men den sindets fred og glæde, der er
jordens og himmelens største skat.
Nogen gud, der kan fornærmes ved ord eller meninger eller
vindes og smigres ved tro eller bøn, kjender han heller ikke. Han
kjender bare lov og naturens evige orden. Kineserne var nemlig
aarhundreder før den vestlige verden komne til erkjendelse af evige
naturloves eksistence, — og at det hele verdenssystem udgjør et
eneste harmoniskt hele, hvor hver bevægelse og hver forandring
styres af uforanderlig lov. Det er kanske just det, der giver deres
vismænds ord et saa moderne anstrøg.
„Der er himlen saa høit oppe, — siger Mencius, — stjernerne
saa langt borte; men har vi nøie merket os deres stilling og bevæ
gelser, saa kan vi deraf regne os til himlens udseende for 1000’
aar siden. “ — Og „hver evne i os har sin tilhørige lov i overens
stemmelse med disse love, det er dyd og det er lykke.“
Han benytter ordet lov stadigt væk, ynder at pege paa det
lovfaste, evigt nforanderlige i naturen. Mirakler kjender han ikke
til, de er kineserens tankegang fremmede; „et fænomens værdi be
staar i, at det er naturligt,“ heder det.
Kinesernes gudside er temmelig forskjellig fra vor. Der er
ingen Jehova i deres himmel med menneskelige lidenskaber, —
vred, sindt, fornærmet, angrende sig, föränderlig, lunefuld. Deres
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
