Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Mencius - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gud er den samme igaar og idag og for beständigt. „Den“ kal
der de den istedetfor „han“; den mangler vor gudsides skarpe per
sonlighed, er hverken fader eller konge, men simpelt hen en magt
— almagten, hvis natur føles at være intelligens og velvilje. Denne
Gud kjendes alene i og gjennem naturen, dennes love er den guddom
melige vilje, det naturnødvendige er det af Gud tilskikkede og det
naturlige er ensbetydende med det guddommelige. Deres gudside
betyder blot, at de føler, at den magt, der pulserer i alt, og
er alle tings liv og aarsag og væsen, er ikke alene fysisk kraft,,
men ogsaa intelligens og velvilje.
Himlen kalder de denne magt. Ordet giver udtryk netop for
det ubestemte, som er det herskende træk i deres gudside. Det
siger intet om det guddommelige, enten det er dette eller hint, en
eller mange, person eller ikke person. Det staar blot for den evige
magt, der raader for alt. Ordet svarer nærmest til vort ord forsyn
hvad dette ubestemte træk angaar. Men ogsaa blandt os bruger
vi jo ordet himlen netop paa den vis, taler f. eks. om „himlens
vilje“. Man maa naturligvis ikke et øieblik tro, at kineserne til
beder himmelhvælvet. Det blaanende endeløse dyb, der omgiver os,
er blot det bedste billede og navn, de kunde linde for deres gud
domside.
Himlens vilje er som nævnt alene aabenbaret i naturens orden.
Der er blot en maade at tjene himlen paa, det er at lyde livets
love. ,,Himlen er velvilje og sandhed. “ Den er altid blid og ufor
anderlig, den samme mod alle, den har ingen gunstlinge, intet udvalgt
folk; den er pur „velvilje mod alt og alle“. Vrede eller mørke
findes ikke i den. Men den mangler paa den anden side jøde
dommens og kristenhedens skarpe, levende personlighed og bræn
dende, søgende kjærlighed. Den er tam i sammenligning dermed.
Kineserne kj ender ikke slige parabler som den om den forlorne
søn eller den anden om hyrden, der gaar ud og leder efter det
lille tabte lam, leder og leder til han finder det. Himlen er
bare velvilje, ikke mere, men aldrig mindre. Den elsker ikke.
Den søger ingen, men den modtager smilende alle. Den forholder
sig helt passiv overfor menneskenes strid og kamp, hjælper dem
blot gjennem sine evige love, naar de stiller sig i harmoni med
dem. Mennesket maa derfor stole helt og holdent paa Sig seiv.
Dets egen kraft maa frelse det.
„Lykke og ulykke afkænger helt af mennesket seiv, — lad det.
blot lyde naturens love og det vil linde lykke .... De ulykker,,
himlen (naturen) sender, kan vi undgaa, men den ulykke, vi paafører
os seiv, gjør livet utaaleligt.“
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
