Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Winiavsky: Socialismen i russisk Polen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kale elementer. Deres theoretiske anskuelser lærer man bedst at
kjende af et verk af Zenon Swietoslawski, der har samlet hvert spor
af disse første polske socialisters virken. Efter ham skisserer vi kort
deres stilling. De erklærede: Samfundet er forpligtet til at forsyne
ethvert af sine medlemmer med underholdningsmidler, det vil sige, den
sørger for en rationel opdragelse i barndommen og giver den voksne
borger arbeidsmidler efter frit valg. De til arbeide uduelige børn,
oldinge, syge og svagelige blir underheldt af samfundet. I uldstændig
förenings- og forsamlingsfrihed skal hjælpe den enkeltes bestræbelser
til at passe ind i det store hele. Den skal ogsaa muliggjøre dannelsen
af konsumptionssamfund, der skal bero paa grundsætningen om fælles
benyttelse af de i fælles arbeide skabte produkter. En i ingen hen
seende indskrænket kommunal selvforvaltning skal ledsage de sociale
reformer og give dem en fast basis. Kontrollen over kommunalför
valtningen tilfalder folket alene. Den sociale revolution, der tillige
maa være en politisk, vil kalde disse forandringer tillive og sikre landets
uafhængighed ligeoverfor udlandet.
Disse alxnindelige socialistiske grundsætninger laante de polske
emigrantsamfund fra de franske utopister. Et hjemligt præg fik de
ved at indblande katfiolicisme og nationalaand, „hvorpaa den sande
socialisme beror Det manglede ikke paa tilknytningspunkter til
evangeliet. Mange flyveblade og brocburer citerede skriften og førte
seiv et bibelsk sprog. Det fuldstændig utopistiske i disse theorier
kom endnu mere for en dag i praksis. Gaves der i Polen en klasse,
som kunde antage dem, forstaa dem og virkeliggjøre dem? Der eksi
sterede ikke nogen klasser, hvis interesser de gav udtryk. Et fabrik-
proletariat var ikke forbaanden, thi der gaves ingen industri. Vore
utopister saa sig nødte til at vende sig til folket, til bønderne. Men
blandt disse var allerede for længe siden de sidste spor af den op
rindelige kommunisme gaaede tabt. Allerede i firtiaarene, tiden for
Gromady’s rørigste virksomhed var landbefolkningen allerede gaaet
op i den smaaborgerlig-individualistiske strømning og snarere tilgjænge
lig for det demokratiske selskabs radikalisme end for disse samfunds
kommunisme. De søgte sin frelse bos folket, men disse tvang dem
til uvirksomhed. Sæden faldt i en i bøieste grad ugunstig jordbund.
Medlemmernes begeistring og alle deres planer strandede paa umulig
heden af en almindelig praktisk virksomhed, og deraf alene kunde
deres bestræbelser hente ny næring. Indre stridigheder ødelagde den
unge organisation, og tilslut opløste det hele sig, — samfundene delte
sig i indbyrdes skilte grupper, som lidt efter lidt tiltraadte „Det de
mokratiske selskab“. Paa den anden side forfaldt de faa tilbageblevne
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
