Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Winiavsky: Socialismen i russisk Polen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommunister til katholsk mysticisme. Jeg vil her som eksempel an
førs et „udkast til hele menneskehedens befrielse11 , der var udarbeidet
af den før nævnte forfatter Swietoslawski, og som bar titelen „For
ordninger for den almindelige kirke“. Alle folk paa jorden danner én
stat eller en kirke, i hvis spidse staar paven — kirkens statholder.
Han skal have regjeringen over alle lande under opsigt af folket, som
er sin egen lovgiver. Paven skal residere i Suez, den gamle verdens
midtpunkt. Han har at udnævne høvdingerne for de enkelte lande,
som da atter igjen kontrolleres af det hele folk. Al eiendom er fælles,
staten övertager borgernes opdragelse og stiller dem i myndigheds
alderen arbeidsmidleme til fri afbenyttelse. „Den almindelige kirkes“
omgangssprog er polsk!“ I den slags patriotisk-katholsk-kommunistiske
utopier forvildede sig tilslut disse samfunds rodløse theorier. I for
tvilelse over den sørgelige virkelighed og ulysten paa aabent at træde
ind i det demokratiske selskab, bebreidede de dette smaaborgerlig
individualisme og trak sig misfornøiet tilbage i drømmenes land. Endelig
proklamerede i aaret 1846 det demokratiske selskab opstanden, og
dette var tegnet til Gromady’ernes formelige opløsning, skjønt de
faktisk ikke mere havde bestaaet siden 1838 og ikke deltog i revolu
tionen længere.
I velklingende manifester boldt „Det demokratiske selskab“ fast
paa sit tidligere, faktisk eneste rigtige, standpunkt, at liovedbetingelsen
for en seier var landbefolkningens deltagelse i kampen. Polens uaf
hængigbed — paastod selskabet — var uadskillelig fra jordens uddeling
til alle bøndeime. . Derfor vilde det polske demokrati først gjøre
bønderne til smaa grundeiere, førend de indlod sig paa virkeliggjørelsen
af det endelige maal. Napoleon havde i 1807 givet landbefolkningen
frihed. Men seiv om den var fri, dannede den dog i sit overveiende
flertal et landproletariat, der for ethvert til dyrkning overladt stykke
land maatte yde godsherrerne hoveritjeneste og saaledes dannede en
menneskeklasse, der ikke med uret kunde kaldes livegne selveiere.
Maalet var kun opnaaeligt ved et uigjenkaldeligt og fuldstændigt
bimd med den forhenværende adelsrepubliks traditioner: kun ved en
formelig løssigelse fra adelen og sammenknytning af landets velfærd
med landbefolkningens interesse. Dette var det eneste mulige, politisk
fornuftige standpunkt, som det demokratiske selskab burde kave ind
taget, vilde det blive sit demokratiske program tro. Og i sine vel
talende manifester indtog det ogsaa dette standpunkt. Forøvrigt ind
skrænkede selskabets virksomhed sig til frugtesløse forsøg paa en
förening af landproletariatets og adelens interesser, men det var det
samme som at kalde de fiendtlige, binanden bekjæmpende klasser til
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
