Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Wermert: Thomas af Aquino, Luther og Göthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om end heller ikke den kan siges fri for sektervæsen, om end
hyppig „vranglærdomme“ maatte fordømmes paa kirkemøderne, —
og maa man end heller ikke glemme, a,t der fra Rom udbredte
sig et overmod ligeoverfor Østen, der tilslut medførte en fuldstæn
dig splittelse mellem den østlige og vestlige kirke, saa maa det
dog indrømmes, at den lære, der i Rom fandt sit verdensmidt
punkt i Vesten optraadte med overvældende kraft og udøvede sit
herredømme i den grad uindskrænket, at alle beskedne og forsig
tige tvivlsmaal, som vovede sig frem, i en lang periode allerede
blev kvalte i fødslen. Og da nu den nye verdensanskuelse forkynd
tes de halvvilde folkeslag, berigede utvivlsomt katholicismen disse
med en høiere idekreds og bidrog til deres aandelige udvikling,
om det end kan være vanskelig at sige, om ikke udviklingen havde
gaaet lige sundt for sig, dersom den nordiske mythologi var ble
ven overladt til sig seiv. Naa — det er imidlertid ufrugtbart at
fantasere om, — katholicismens indflydeise er en kjendsgjerning.
Da orgeltoner og klokkeklang begyndte at bruse gjennem de
tyske egeskove, da bispedømmer, abbedier og klostere spandt sig
om landet som et net, og da klosterbrødrene begyndte at dyrke
store landstrækninger, voksede den hierarkiske bygning stedse i
høide og bredde. Den udviklede sig mere og mere til et trinvis
opbygget system, bvorfra traadene efterhaanden løb tættere og
tættere sammen, for at ende i Rom, bos Pontifex maximus, der
ogsaa efterhaanden vidste at stramme alle tøilerne mere og mere.
Præsteskab og lægfolk skilte sig altid skarpere; det første betrag
tede sig snart som en høiere stand, cølibatet forstod det at sætte
i kuriets tjeneste, og ved pragtfulde messegevandter og kirkefaner,
ved festlige optog og processioner, ved helgendyrkelse og valfarter
forstod man altid at holde sandserne vaagne for derigjennem at
virke paa den store mængde. Samtidig voksede de mest storartede
kirkelige bygninger frem af jorden, pragtfulde gothiske og roman
ske domer pegede høitidsfulde mod den blaa himmel og fyldte de
troende med andagt, og naar de gjennem de høie portaler kom
ind i det indre, mødte deres øine overalt skulptur og målerier,
som altid holdt deres sandser vaagne. I røgelsesskyer klang de
gribende sange fra det vel indstuderte kirkekor, en mer og mer
kultiveret kirkemusik henrev til andægtig begeistring. Det er der
for aldeles ikke noget under, om der i en saadan atmosfære over
kom de eksalterede troende hellige visioner og hallucinationer; selve
stedet havde i og for sig allerede noget övernaturligt ved sig, naar
lyset brødes gjennem de brogede vindusruder og med de mangfol-
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
