Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Wermert: Thomas af Aquino, Luther og Göthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tør bogstavtro truede med at overgro alt, og det saa næsten ud
til, at evangeliets enkelte forkyndere vikle svinge sig op til paver,
enhver i sit sogn, og at digterens ord skulde gaa i opfyldelse:
„Den Bösen sind sie los, die Bösen sind gebliebenk — Det gjaldt
her som bestandig: „Bogstaven dræber, men aanden levendegjør.“
Derfor begyndte der efterhaanden af andre kilder, som besad
en eminent filosofisk gehalt, at krystallisere sig en verdensanskuelse,
som i de væsentlige grundtræk er bleven den herskende i vore
dage, og som kan opvise en stadig voksende kreds af intelligente
tilhængere.
For nu at belægge overgangen til den aandelige omvæltning,
som fulgte efter reformationen, med et eneste eksempel, vil vi under
kaste skabelseshistorien en lidt nærmere betragtning.
Ifølge den mosaiske lære har Gud skabt verden; her er da
to og kun to muligheder tænkelige; enten maa Gud have dannet
verden af den allerede forhaandenværende materie, eller, han maa
have ladet den fremstaa af intet. Er materien allerede forhaanden,
eksisterer den fra evighed af, — saa kan Gud kun betragtes som
den, der har formet den, og skaberen som saadan vikle have været
overflødig. Desuden maa materien, ifald den eksisterer fra evighed,
være i besiddelse af guddommelige attributer og følgelig seiv være
en gud. Vi vilde saaledes tvinges til at antage to i stadig paralel
lisme over hinanden løbende guddomme, hvilke begge gjensidig
udelukker hinanden som høieste væsener og kun tillader sig be
stemte ydre indvirkninger paa hinanden. Istedetfor en uendelig,
absolut, almægtig og uindskrænket Gud vilde man faa to endelige,
begrænsede og indskrænkede guddomme, og med en saadan ufrugt
bar og fuldstændig ufilosofisk dualisme kan ingen tænkende, dannet
mand slaa sig tilro. Heller ikke var betegnelsen „Gud“ brugelig
for disse væsener, thi en indskrænket, endelig Gud er en contra
dietio in adjecto.
Saaledes er sagens stilling, dersom verden skal være dannet
af den allerede forhaandenværende materie. Men hvorledes ser det
ud, livis den er frembragt af intet?
Er det sidste tilfælde, saa har guddommen ved at skabe verden
kaldt tillive noget, som staar i modsætning til den seiv, som be
grænser og indskrænker dens egen eksistens og ophæver dens.
uendelighed og absoluthed og dermed maa bringe den seiv til at
forsvinde som det ubegrænsede, almægtige og fuldkomne.
Altsaa har kverken en verdensformning af materien eller en
verdensskabelse af intet fundet sted? Hvor er vi komne hen med
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
