Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Dr. Wermert: Thomas af Aquino, Luther og Göthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
*
saadan tidsalder kun har overbevisningen om sin egen overbevis
ningsløshed.
Til denne høide fører veien over Giordano Bruno, der blev
brændt for sin klippefaste overbevisning, over Spinoza og Lessing
til Göthe, verdensgeniet.
Göthe forener i sig paa engang de synsmaader, man pleier at
knytte til navnene Spinoza, Kant og Darwin. Den sidste
havde vistnok endnu ikke paa Göthes tid levet og virket, men den
store tysker havde med digterblik forudanet grundtrækkene i hans
epokegjørende lære. Ved at meisle disse tre retninger sammen
hævede Göthe sig til en storartet, sammenhængende og harmonisk
verdensanskuelse, hvor menneskets forhold til Gud (Spinoza), men
neskets forhold til naturen (Kant) og naturens egne love (Darwin)
alle kommer til sin ret.
Göthe har selv i „Faust4‘ givet os det mest storslagne billede
af et moderne, filosofisk tænkende menneske i kampen for en
verdensopfatning.
I de fleste tænkende mennesker stikker der noget af denne
Faustnatur, og ingen har modtaget den filosofiske daab, som ikke
seiv har kjæmpet med den heftigste og alvorligste tvil, og jo alvor
ligere han har været angrebet af Faustsygdommen, desto mere aaben
er han for erkjendelse af sandhed og desto sikrere vil hans over
bevisning senere være. I Fanst ser vi paa en gribende maade
legemliggjort et menneskes kamp for sandhed, hans stræben efter
erkjendelse, hans tørst efter videnskabens rene kilde; han viser sig
for os som den, der er beredt til at ofre alt, hvad han besidder,
ja sit liv og sin aandige personlighed for at løfte paa naturens
Isisslør og endelig komme bag tilværelsens gaade. Yi følger
ham gjennem hans feiltrin og ser, hvorledes sanselighedens bølger
en stund holder paa at dragé ham tilbunds. Men tilslut heder
det dog;
„Gerettet ist das edle Glied
der Geisterwelt vom Bösen!
Wer immer strebend sich hemuht,
den Jcönnen ivir verlösen!“
Hvad antallet af den moderne verdensopfatnings tilhængere
angaar, saa kan man vistnok ikke anslaa det for lavt; thi tænkning
er ikke hvermands sag, og i det moderne livs evige veksel og
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0159.html
