- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
155

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Mencius - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— ovenfra.
historien.
for at bibringe de magthavende al den visdom og retfærdigheds
sans de kunde modtage. Det er paa den vis, han søger at reformere
Mencius er paa engang demokrat og aristokrat. Han vil alt
for folket. Det er, gjentager han, hovedelementet i riget, — kongen
kommer sidst. Embedsmænd, vismænd, magthavende er blot der for
folkets skyld, for at gjøre det lykkeligt, og gjør de ikke det, saa
— „Sæt, siger han til en konge, at en af de høiere embedsmænd
i Deres rige ei forvalter, hvad der ligger under ham tilfredsstillende,
hvad vil saa Deres majestæt gjøre?“ — „Afsætte ham,“ var svaret.
— „Og dersom der inden Deres majestæts rige spores en mangelfuld
og daarlig regjering, hvad bør saa gjøres?“ spørger Mencius videre,
— og ,kongen saa til høire og venstre, men svarede intet‘, siger
Han er ikke hange for fyrsterne, — han staar overfor dem
som en læremester og ikke sjelden som en Nathan for David.
Mild og rolig, beskeden og selvforglemmende som han ellers altid
er, staar han paa sin værdighed som lærd og som retskaffent men
neske overfor dem. Han taaler ingen overbærenhed fra dem. Atter
og atter ser vi ham staa saaledes foran konger og fyrster, rolig,
selvbevidst, uden spor af skryd, passende respektfuld, men fri og
uafhængig som en ideal republikaner, udtalende roligt, stilt, respekt
fuldt, men greit, simpelt og bidende sine straffeprækener. —
styrende ikke gjør fornøielse og lykke almindeligt blandt folket, saa
handler de uretfærdigt.“
Jeg har allerede talt om hans socialistiske tendenser, hans er
kjendelse af, at fattigdom ofte springer fra uretfærdige love, og at
en stor del af den last og lavhed, der findes i verden, springer fra
fattigdom. Han ser det sociale spørgsmaal paa bunden af alle andie
spørgsmaal. Folkets løftning maa begynde med „nok at spise .
Hans ideal er en tid, da alle vil kunne gaa klædt i silke og sidde
i gode omstændigheder i deres af frugttrær og haver omgivne hus,
— og da —
— „graahaarede mænd ei længer skal sees paa landeveiene med
tunge bjrrder paa deres skuldre“,
kan de afsætttes.
155
— „I Deres majestæts stalde er der fede heste, i Deres kjøk-
kener rige spisevarer, — heder det engang —, men ude blandt Deres
folk er der mangfoldige med forsultne træk, og der fortælles sogar
om dem, der er døde af hunger, — slig styrelse er som at føre frem
vilde dyr til at sønderrive Deres folk. u .... „Hvor der findes fattig-
dom paa grund af daarlige love og institutioner, der er
det som om
fyrsten drev sit folk i fælder eller druknede dem . .
. . Naar de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free