Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Georg Fasting: Nogle ord om moralprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle ord om moralprincipet.
Montanus. Lad høre jere argumenter.
sager.
I Holbergs komedie Erasmus Montanus, under et af de sam
menstød, som Montanus bar med folket „paa bjerget“ — med Per
degn, med Jeronimus og med Jesper ridefoged —, falder følgende
repliker :
Jesper. Først tinder jeg i min samvittigbed, at jer mening er falsk.
Montanus. Efter en fogeds samvittigbed kan man ikke dømme i alle
Som vi ved, repræsenterer Montanus og folket paa bjerget to
modsatte livsanskuelser. Montanus er folket paa bjerget en för
argelse. Han forfegter jo den letfærdige lære, at jorden er rund,
ban vil føre ind „en ny tro“. Det er selve betragtningen af godt
og ondt, bvorom Montanus og folket paa bjerget er uenige. Men
i de anførte repliker er paa en naiv og fyndig maade de grund
tanker udtalte, med bvilke en forhandling om hvad der skal gjælde
for godt og ondt — förhandlingen om moralprincipet altsaa — pleier
at begynde. „Jeg tinder i min samvittigbed . . .“, siger ride
fogden. Ja, noget bedre kan et menneske tilsyneladende ikke paa
beraabe sig, og ridefogden skjæmmer egentlig sit standpunkt ud,
naar han ogsaa „til overflod“ vil bevise sin sag „med tørre bug“.
Paa den anden side er der ogsaa meget i det, at „paa en ride
fogeds samvittigbed kan man ikke dømme i alle sager“.
Jeg skal tilläde mig, i tilknytning til de holbergske repliker,
at give en kort udvikling af moralprincipet.
Ridefogden har forsaavidt ret, naar lian, ved at begrunde sin
livsanskuelse, paaberaaber sig sin samvittigbed. Men det første
vi i et saadant tilfælde maa kræve, er at den paaberaabte samvittigbed
er en virkelig samvittigbed. Det, man saadan kalder sin sam
vittighed, er hyppig en meget tvilsom størrelse. I mange tilfælde
er det ikke sagens egen beskaffenbed, som bestemmer dens dom,
men personlig lidenskab. I endnu flere tilfælde er det ikke en
selvstændig, men en af andres meninger afhængig dom, som fældes
i samvittighedens navn. De magter, den saakaldte samvittigbed
gjør sig afhængig af, kan være: den offentlige mening, den hi
storisk — gjennem kultur, opdragelse og arv — tilblevne anskuelse,
den positive religion, den positive lovgivning. At disse magter til
sidst vil øve sin indflydelse paa den endelige dom under alle om-
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
