Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritz Mauthner: Døde symboler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid undrer mig, at han, som ellers er saa baardfør, netop bedækker
sit rigtlokkede hoved med en frygisk hue. Det minder om for
skrifterne for vore maskeballer: de herrer, som ellers ikke bærer
noget kostume, maa forsyne sig med en eller anden løierlig hoved
bedækning. Denne Paris vikle, ogsaa uden katalogen, være kjendelig
allerede paa huen. Desuden ser man af hyrdestaven og hunden,
at Paris er fremstillet fra sin hyrdetid, og æblet i hans haand min
der ganske om —nu ja, egentlig skulde jeg vel sige Homer. Men
flertallet af de forbigaaende tænker paa Offenhach. Nu spør jeg
enhver kunstner og ethvert tænkende menneske hvad i herrens navn
vedkommer denne hyrde Paris os? Naar man fortæller os den
smukke historie om hans eventyr paa bjerget Ida, saa hører vi
gjerne efter. Naar en maler bringer de tre ulige gudinder for vore
øine og gjør sine sager godt, saa er vi taknemmelige. Men hvad
skal vi gjøre med Paris og hans hue alene? Eller rigtigere, hvor
for kalder billedhuggeren sin statue af en pen ung fyr netop for
Paris? Har da hele den moderne verden ingen vakker og rig
mand, som gjorde lykke hos kvinderne, at opvise? Eller er Paris
adlet ved Helena? Eller skal vi se paa hans statue, fordi han
havde det uforstaaelige æble at bortgive ? Mig forekommer det dog,
at ved enhver prisuddeling er det konkurrenterne det kommer an
paa, og ikke kampdommerne. Vil man faa et fuldkomment hillede
af en landbrugsudstilling, derved at fotografen giver os portrætter
af prisdommerne? Jeg tilbageholder med møie flere exempler paa,
at de udstillede arbeider af og til er hetydeligere end juryen, at
altsaa med den dumme Paris dog de skjønne gudinder er hoved
sagen.
Nu vil man mod dette ræsonnement sikkerlig indvende, kvad
der altid blir indvendt mod enhver negativ nedrivende virksomhed.
Du kaster det skidne vand bort, før du har det rene. Du vil øde
lægge de gamle former, før der er skabt nye. Men der gives
folk, som er saa heftige, at de kaster bort det urene vand, seiv
med fare for at tørste en tid, indtil nøden lærer at grave efter nye
kilder. Dog — de nye vandaarer er der allerede, seiv om de ikke
flyder saa rigelig, og seiv om de endnu ikke er opdaget af alle.
Man sammenligne engang Fortun a i den spanske sal med „den
Blinde“ af Piglhein. Den spanske Fortuna svæver meget graciøs
paa et hjul, af hvis akse der flyder guld; hendes øine er förbundne
med en liden fin dug. Blindbeden er her allegorisk benyttet, ganske
klassisk. Og trods al sin moderne grace er denne Fortuna bver
ken mere eller mindre end en fortrinlig figur for en lotterikollektørs
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
