Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritz Mauthner: Døde symboler - Erik Lie: Bjørnson- og Ibseniana. — Fra den skandinaviske ankeprotokol i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fritz Mauthner,
Berlin.
butik. Og saa se bagefter paa den blinde pige i Piglheins billede,
som ikke engang kan se de ildrøde valmuer omkring sig. Her er
slet ingen allegori, slet ingen tanke, ikke andet end stemning. Men
et saadant billede kunde grækerne ikke male.
Og hvor det ikke er gjort med den rene stemning, hvor en
symbolsk skikkelse skal sige os det bedste, der vilde ogsaa den
moderne kunst have fundet paa udtryksformer, hvis den ikke havde
emanciperet sig for den græske skolemester. Den kristelige tid
har dog i sine „Dødedanse“ opfundet en fremstilling af døden, der,
trods Lessing er betydeligere end den maade, hvorpaa de gamle
har afbildet døden. Lessings „afskyelige skelet“ er trods hans
kritik et godt, et moderne symbol, og hvor meget Lessing end var
hildet i hellenistisk kunstanskuelse, saa ragede han dog her som
overalt saa høit opover sin tid, at han gjorde den middelalderlig
pessinlistiske verdensanskuelse ansvarlig for den „skrækkelige“ frem
stilling af døden. I optimismens navn forlanger Lessing med et
skarpt sidehug mod orthodoksien det gamle græske symbol for dø
den tilbage. Og dog ophører ikke geniale tegnere med at fremføre
det „afskyelige skelet“ i dødedanse. Og skelettet som saluterende
banevogter for et forbiløbende hurtigtog er ikke noget daarligt ir.d
fald, seiv om ikke grækerne kunde have det.
Lessing, det attende aarhundredes deist, saa i hedenskabet
endnu en bundsforvandt mod det herskende orthodoksi. Hundrede
aar senere kan vi kanske allerede uden fare anvende middelalderens
kunstneriske symboler, til bvilke vi staar omtrent i samme for
hold som grækerne paa Sokrates’s tid stod til det gamle Olymps
guder. Da grækerne var blevne saa vantro, at de ikke længer
ærede de gamle, formløse kulturbilleder, da kunde Phidias skabe de
symbolske skikkelser, som vi kjender, som mange aarhundreder
gjennem levede kunstnerisk, men som nu endelig ogsaa er død for
kunsten.
Bjørnson- og Ibseniana. — Fra den skandinaviske
ankeprotokol i Rom.
Den megen uenighed, som dannelsen af den skandinaviske för
ening i Rom afstedkom i begyndelsen af sekstiaarene — kunstnere
er som bekjendt et iltert folkefærd, og der rummes ikke mange
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
