Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maurice Spronck: Anarkismens aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
voksende tradition. I hele sin lange poetiske karriére udnyttede han
den, mere og mere dristig, med et held, som intetsteds fornægter sig,
og som tilstrækkelig viser, hvor nøie sammenvokset den var med
hovedretningerne i tidsaanden. Hernani, røverhøvding, i aabenbart
oprør mod loven og kongen; men saa ulykkelig, saa ridderlig og saa
øm. Marion Delorme, skjøge; men uden tvil solgt ligefra sin barndom
af og tilslut fornyet gjennem sin kjærlighed, som gjengir hende hendes
jomfruelighed. Triboulet, kobler, men saa god en fader. Lucretia
Borgia, giffblanderske, ægteskabsbryder og besudlet med blodskam,
men saa god en moder. Enhver har sin undskyldning; enhver er
værdig til medlidenhed. Og, kort og godt, som Stendhal siger: „Det
er skjønt, en skjøn forbrydelse.“
I samme retning som disse mere eller mindre tilhyllede apotheoser
af de udenfor loven staaende personligheder vedblev angrebene imod
samfundet, dets laster og dets skjændsel at gaa sin gang. G-eorge Sand
fortsætter det verk, der var paabegyndt af forfatteren til „Nouvelle
Heloise“ og til „Confessions“. I frihedens og lighedens navn gik man
alle myndigheder, alle hierarkier og alle helligdommer efter i sømmene;
den, der virkelig fortjente navn af menneske, var ikke afhængig af
nogen autoritet; han var kun ansvarlig ligeoverfor sin egen samvittighed,
eller med andre ord ligeoverfor sine egne indbildninger, sine instinkter
og sine lidenskaber.
Paa samme tid forsterkede litteraturen sit individualistiske præg.
Victor Hugo dnndrede i sin bog „Les Miserables11 løs med en an
klagetale imod den moderne verdens moralske og lovlige institutioner,
imod ntilstrækkeligheden af folkeoplysningen, imod den form for under-
trykkelse, som anvendtes ligeoverfor de dømte, og idetheletaget imod
alle myndigheder og vedtægter. Samfundet blev langt mere skyldig
end forbryderne, ved sin slette organisation af förseelser og forbry
delser. Man staar forbauset stille, naar man i en tendens-roman, som
for mange var en slags humanitært evangelium, ser ting som følgende:
naar vi har givet tre typer, galeislaven, det offentlige fruentimmer og
politiagenten, saa vil skjøgen og den ffa bagno’et uudslupne slave
være ndstyrede med alle dyder og skride frem i en hellighedens nim
bus; lovens repræsentant derimod, ham vil man belæsse efter behag
med Israel’s synder; hvis han før sin død skal stige en smule i vor
agtelse, vil det være for frivillig at have ladet en galeislave undslippe.
Og man maa ikke komme og paastaa, at disse personligheder etter
forfatterens mening er undtagelsesvæsener; enten betyder hans værk
intet eller ogsaa betyder det, hvad vi har opfattet det som.
Yed første øiekast kan de naturalistiske forfattere synes at have
opgivet sine romantiske forgjængeres vildfarelser. Hos dem tinder vi
ikke længere noget indlæg for eller imod den og den skik, den og
den kaste eller myndighed. Men ved sine brutalt pessimistiske forud
betingelser, ved selve sin inditference fuldendte de tilbunds den mo
ralske forstyrrelse og opløsningen af de sidste sociale baand. Ingen
rangsforskjel længere mellem individerne, hvilke fortjenester eller feil
de end maatte have. De præsenteredes for os optrukne paa en og samme
snor, som livets nødvendige og naturlige produkter, med den samme
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
