Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jensen & Prahl: Scener af „Prinsesse Maleine“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følgende.)
4de scene.
Et hvælvet taarnkammer.
(Man skimter prinsesse Maleine og ammen.)
Maleine; Det lovecle da fader.
Maleine: Glem ikke, hvem du er!
15*
(An eten scene foregaar paa slottet. Prinsesse Mal ein e græder over adskillel
sen fra prins Hjalmar; hendes fader, kong Mar cellus forestiller hende, hvor
nværdigt den gamle kong Hjalmar har baaret sig ad; de faar nu en stor krig
for hendes skyld. Men Maleine vil trods alt dette ikke giemme Hjalmar; hendes
fader hliver rasende og truer hende med indesperring. — Tre die scene er i
en skov; prins Hjalmar kommer gaaende med sin ven Angus. Det fremgaar
af deres Samtale, at kong Marcellus er dræbt, slottet brændt og landet lagt øde.
Paa en høi ser de et gammelt taarn uden vinduer i; men Hjalmar aner ikke,
at det ir her, prinsesse Maleine sidder indesperret. Pørste akt ender saa med
Ammen: Saa: nu har jeg arbeidet i tre dage paa at faa den
sten løs; jeg har snart ingen negle mere paa fingrene. Det kan
jeg takke dig for, at jeg kommer til at dø her. Der kan du seiv
se! Men du vilde jo ikke høre, hvad man sagde! Du skulde jo
løbe bort fra slottet! Du skulde jo have fat i din Hjalmar! Og
nu sidder vi her i taarnet; her sidder vi mellem himmel og jord,
høit oppe over skovens træer. Advarede jeg dig ikke? sagde jeg
det ikke nok? Jeg vidste jo, hvordan din fader var! — Men de
slipper os vel ud, naar krigen er forbi?
Ammen: Men den faar aldrig ende, den krig! Nu har vi
siddet Gud ved hvor mange dage her i taarnet! Vi har hverken
seet sol eller maane i al den tid! Alle vegne, hvor jeg føler, finder
jeg svampe og flagermus; og i morges saa jeg, at der ikke var
mere vand.
Maleine; I morges ?
Ammen: Ja, i morges; du ad det? Det er ikke noget at
le ad! Hvis vi ikke faar stenen her bort i dag, saa kan vi ligesaa
godt bede vort fadervor med det samme. Aa Gud! Aa Gud! hvad
har jeg stakkels menneske dog gjort, at jeg skulde puttes i denne
grav mellem rotter, edderkoppe og svampe! Jeg har jo ikke været
ulydig! Jeg svarede jo ikke igjen saadan som du! Hvorfor kunde
du ikke lige saa godt ladet, som om du faldt til føie! hvorfor kunde
du ikke slaa Hjalmar ud af hovedet, det hængetræ; han rører saa
men ikke sin lille finger for at hjælpe os!
Ammen: Nei, jeg ved nok, jeg er din amme! Jeg kan snart
Hive amme for onnene, bare for din skyld! Naar jeg tænker paa,
at hvis jeg ikke havde havt dig, saa kunde jeg nu have siddet og
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
