Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Gaupp: Spiritisme hos de vilde folkeslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med naturnødvendigbed maa paatrænge bam hans sjæletro. Kun ligger
bos bam kilden til denne tro, ikke i selvbetragtning og reflexion, men
i visse naturbge företeelser, bvormed han er meget fortrolig, nemlig i
søvnen med dens drømme, og i døden. Hvorledes skal den vilde tyde
sine drømmeerfaringer ? Han ved intet om aandens subjektive pro
cesser og er altsaa ikke istand til at erkjende sine drømme og visioner
som saadanne og til at adskille dem fra de objekter, som de er knyttede
til. Han tager kjendsgjerningerne, som de kommer til bam og an
vender ingen kritik paa bukommelsens vidnesbyrd. Er det derfor ikke
ganske naturlig, at han i drømmens erfaringer ser virkelige begiven
heder, fuldstændig bgesaa virkelige som den lyse, klare dags begiven
heder? Og maa ikke af denne fortolkning den tro vokse op i bam, at
han ingenlunde er et enkelt væsen, men at der er noget i bam, som
kan forlade det i søvnen hvilende legeme og gjøre disse erfaringer?
Denne den vildes drømmetyding er nødvendig, ja den er med
hans kundskaber om udenverdenens og menneskets natur den eneste for
nuftige, hvor meningsløs den end kan forekomme os, der til för
klaringen af alle disse fænomener medbringer det lærdige begreb om
en aand, som hvis spontane, af ydre iagttagelser ukontrollerede virk
sombed vi forklarer drømmene. Lad os forestille os tingen konkret.
Vi ved, at de vilde bar meget levende drømme; deres liv, som be
væger sig mellem yderbge savn og umaadelig nydelse fører dette med
sig. Den vilde kaster sig udmattet paa sit simple leie, han lukker
øinene, og en verden af brogede drømme aabner sig for bam. Han
befinder sig kanske paa jagt, han opdager et stykke vildt, han for
følger det, han nedlægger det, og føler berved al den opbidselse, som
ledsager jagten i virkeligbeden. Eller han er paa krigssti, en fiende,
som er bam overlegen i styrke, anfalder bam, han forudser det øieblik,
han maa bgge under, han føler allerede kniven mellem ribbenene, han
udstøder i bøieste angst et skrig —og vaagner. Han erindrer ganske
tydelig, bvad der skede, han føler endnu skrækken i alle sine lemmer;
bvorledes skulde han tvile paa drømmens virkelighed? Men paa den
anden side har hans kone, der ligger ved siden af bam, ikke seet
noget, bverken til fienden eller til kampen; him fortæller bam, at han
bar ligget robg bele natten og slet ikke været fraværende. Han ser
bendes udsagn bekrseftet derved, at han finder sig selv paa sin gamle
plads, og at han kan gjøre den samme, underbge erfaring paa andre,
som han ser bgge rolig, og som, naar de vaagner, fortæller bam, at
de har gjort det og det; og fortælleren siger da ikke: „jeg drømte, at
jeg saa bjørnen“ ; men „jeg saa den“. Seiv om der skulde foresvæve
bam en forskjel, vilde hans ufuldkomne sprog dog mangle udtryk for
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
